Logo
Genre:
Rytmisk
Folk
Temaer:
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Pressemateriale: Download (jpeg)

Tomas Høffding

Tomas Høffding er mest kendt som forsanger og bassist i det internationale succesorkester WhoMadeWho. Med et musikerliv præget af massive udlandsturneer og kæmpe fester har han med årene følt sig kaldet til at skabe sange ved siden af WhoMadeWho – sange som har fokus på det nære, intime og personlige. Sange som kan samle folk om sig selv og hinanden.

Temaer:
Kirkekoncerter
Musikgudstjenester
Opsætning:
Solo

Moderne danske visesange om tro, håb og kærlighed

Marc Facchini er en ener på den danske musikscene. I starten af 2010’erne var den dansk/italienske sangskriver frontmand i det KarriereKanon-vindende rockband Mescalin Baby, og senere i det genrebrydende artpop-projekt Mother Lewinsky. Siden 2015 har han turneret land og rige rundt, med sit dansksprogede soloprojekt, hvor Facchini’s psykedeliske neo-folk har fortryllet publikum på alt fra store festivalscener til tætpakkede dagligstuer.

“I en afbalanceret vekselvirkning mellem bragende agitation og intim minimalisme viser Marc Facchini med sin tredje plade, at han er en sangskriver af høj karat. Sjældent har dansksproget folk lydt så nærværende og nødvendigt.” Lousie Rosengreen, Dagbladet Information, Anmeldelse af Himmelmekanik (2018)

Genre:
Andet
Temaer:
Familiekoncert
Kirkekoncerter
Konfirmationsgudstjenester
Musikgudstjenester
Opsætning:
Solo
Pressemateriale: Download (zip)

Karen T

“Lysvæsener” er et malerisk, tegnende potpourri af forskellige lys væsener, engle. Englene males som beskyttere, budbringere og inspirationskilder. En lysende live performance, hvor Karen T står og maler med sine hænder på lysbordet. Det filmes og projekteres op på en given væg, ude som indenfor, mens egne musik og lyd kompositioner afspilles.

Et samspil mellem, maleri, musik og arkitektur.

En stemningsfuld, transformerende emotionel oplevelse.

Visuelt foregår det på en udenfor eller indefor på en væg/facade/lærred.

Steder hvor Karen T ́s lysværker har fundet sted er bl.a ; Nationalmuseet i København, Helligåndskirken – København samt mange andre kirker i DK, Trundholm mose – Solvognens Fundssted, Anneberg Kulturpark, Refshalvøen – Købenahavn, Teatret ved Sorte Hest, Vesterbro – København, Kongens Nytorv, Brønshøj Vandtårn og snart Moseløkken stenbrud – Bornholm.

Karen T, multikunstner, malede live til den første klassiske koncert i Tøjhuset i Fredericia, i 1999. Har sidenhen turneret med div. bands i Danmark og Tyskland.

Karen T er heltidskunstner og har igennem sit kunstneriske virke udstillet på flere museer i Danmark, Kina, samt div. gallerier bl.a Christoffer Egelund i KBH, Galleri Sandberg Odense. Er endvidere repræsenteret på Frederikshavns kunstmuseum samling.

Genre:
Rytmisk
Folk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Pressemateriale: Download (zip)

Tue West Solo

I knap 20 år har Tue West opholdt sig på sin egen musikalske platform og har samtidig været en bestanddel af 0’ernes store generation af

dansksprogede sangskrivere.
Nærværende og altid aktuelle sange om livet er omdrejningspunktet og den udtryksfulde og improviserede tilgang til musikken er en stor del af musikerens dna.
Altid med et dynamisk set up, med plads til bredde i lyd og retning, der går hånd i hånd med fordybelsen i det traditionelle håndværk som sangskriver og fortæller.

Seneste udgivelser:
Den 5. november udgav Tue West sit første album i 5 år: “Frihed Til At Være En Fange”. I Perioden siden sidste album,“Derer ingen der venter på os” (2016), har han udsendt en EP og en håndfuld singler. Ydermere er sangskriveren repræsenteret i den 19. Udgave af Højskolesangbogen med sangen “Hvad tænker Ingrid på” Eslund/West.

På både albummet og til livekoncerter flirter sangskriveren med inspiration fra 70/80’ernes guitarkoryfæer, med den dansksprogede poesi som det fortællende midtpunkt.
Bagkataloget og de nye sange bliver fortolket i rejsen rundt i den improvisationsprægede folk/rock og i det autentiske nærvær.

Solo koncerterne har et intimt særpræg, båret frem af improviserede passager, poesi og historiefortælling, samt et bredt og genkendeligt bagkatalog.

Vokal, Guitar mm: Tue West

Genre:
Rytmisk
Temaer:
Foredrag
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Pressemateriale: Download (pdf)

Johan Kolstrup

”Frk. Andersen & motorcykelracet” er den foreløbige kulmination på Johan Kolstrups formative-og musikalske rejse, der startede i hjembyen Skive. Her trådte han sine musikalske barnesko, da Johan som 12-årig skrev sine første sange som del af et succesfuldt Skive-kuld. Johan indspillede i 2016 sit engelsksprogede og anmelderroste album “Ruffled Feathers” i Berlin. De lyse nætter og den nordiske melankoli trak ham dog tilbage til Danmark, hvor han nu har fundet hjem som dansksproget sanger-og sangskriver under den selvbestaltede genre Lyrisk Surrender- Pop.

Udover nærvær og aktualitet har Johan Kolstrup en kraftig stemme og markant falset. Eller som GAFFA’s live anmelder Adam
Bouttai skriver: “… fine fraseringer af en stemme, der trækker store veksler på det ægte, det skrøbelige og det triste. Falsetten
kommer fra et ægte sted, uden at det bliver tudeprinse-pop…” .

Genre:
Salmer
Rytmisk
Temaer:
Fællessang
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Pressemateriale: Download (pdf)

Lars Fiil

I Et Nyt Lys Udvalgte salmer fortolket og bearbejdet af pianist Lars Fiil Med udgangspunkt i et udvalgt af de smukkeste salmer fra den danske salmebog skaber den prisvindende jazzpianist Lars Fiil en meditativ og intens koncertoplevelse.

Her inviterer han lytteren indenfor i et helt særligt klangligt univers hvor han udforsker de stærke salmers helt unikke melodier og harmonier. Med en stor respekt for det kompositoriske og lyriske udgangspunkt vender og drejer han de velkendte sange og får dem til at fremstå i et nyt lys.

Lars Fiil har udgivet fem anmelderroste albums i eget navn, og har derudover medvirket på mere end 10 albums som sideman. Han har spillet koncerter i hele verden og har flere gange været nomineret til en Danish Music Award Jazz.

Sagt om koncerten: “Det store foyerrum fyldtes på en helt særlig måde af en svævende klang fra gulv til loft” “Vi fornemmede det, som om der var et helt stort orkester i rummet” “Nej, hvor gad jeg godt høre ham igen!”.

Genre:
Foredrag
Temaer:
Fællessang
Opsætning:
Solo

CHRISTIAN DYRST

Der bydes på kendte og ukendte fællessange, pejlinger i tid og retning, afstikkere og forbindelser. Fortællinger om bogen. Fortællinger om sangene.

– og om hvorfor det lige er dem….

– og naturligvis klaverakkompagnement.

Christian Dyrst
Strejftog i højskolesangbogen (Evt strejftog i den NYE højskolesangbog) Christian Dyrst vil fortælle om Højskolesangbogen og dens oprindelse. Han vil give nogle bud på hvorfor den er her, hvorfor den ser ud som den gør og hvad det er for tanker i højskolebevægelsen, der fostrer sådan en sangbog. Hvad er folkelig sang i grunden for en størrelse. Og så skal der naturligvis synges. Ingen tvivl om det. Det er sundt for fællesskabet, eftertanken og åndedrættet. Andre Overskrifter: Hvorfor skal vi synge? Hvad er fællessangen er for en størrelse, hvorfor er den her og hvad den er godt for. Den Fynske Sang… En aften med fynske sange, fynske historier, Carl Nielsen og fynske finurligheder… Christian Dyrst, er statspr. musikpædagog, korleder, komponist og seminarielærer på Den frie Lærerskole i Ollerup, skriver selv kormusik og musik til folkelige sange.

Genre:
Rytmisk
Temaer:
Koncert for børn
Opsætning:
Solo

KONCERTER, DER BÆRER PRÆG AF VESTJYSK LUNE OG STOR EFTERTÆNKSOMHED

Hans Jørn Østerby har optrådt som sanger og musiker i mere end 30 år. Han er født på Fyn, men er opvokset i det jyske. Og det jyske sind kan han ikke løbe fra. Østerbys koncerter er nemlig præget af den vestjyske lune, stor eftertænksomhed og en god del underspillet humor.

Han har udgivet en stribe CD’er – faktisk 15 af slagsen. Hans Jørn Østerby skriver alt materiale selv. Sangene er personlige, vedkommende og fortællende. Han er ikke bange for at sætte ord på sindets dybe afkroge, og hans udgangspunkt er det skrøbelige menneskeliv med dets sejre og nederlag. Han lægger aldrig skjul på, at han ser Gud som et godt fundament for menneskelivet.

Den jyske troubadour har spillet og optrådt over det meste af landet såvel som i radio og på TV. Fra tid til anden har der været mulighed for afstikkere til udlandet. Således har han optrådt i danske kirker i Belgien og i Sverige. Han har lavet koncerter for unge i Norge og i Tyskland. Han har sunget for volontører i Israel, for NATO-soldater i Bosnien og på skoler og i kirker i det afrikanske land, Liberia. Desuden har han været på turné på Færøerne, og to gange har han optrådt i USA, hvor han har lavet en stribe børneforestillinger og skolekoncerter.

Genre:
Rytmisk
Foredrag
Temaer:
Foredrag
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo

EN SANGSKRIVERS BEKENDELSER

Koncertforedrag ved Marcus Winther-John

  • Hvordan endte sangen, Sanne Salomonsen havde frabedt sig, som hendes nyklassiker ”Hjem”?
  • Hvilke to brud i Tim Christensens liv skabte grundlaget for sangen ”King’s Garden”?
  • Hvordan skriver man et hit?

Marcus har skrevet sange til alle fra Christopher til Sys Bjerre og fra X Factor-vindere til japanske boybands. Med koncertforedraget En sangskrivers bekendelser giver han et sjældent indblik i livet som sangsmed og stjernernes fortrolige. Vi får historierne bag de kendte sange og hører dem i intime akustiske udgaver.

Marcus startede som forsanger i bandet Inside The Whale og har siden da rejst verden tynd som sangskriver, turneret som kapelmester for Peter Belli, og sidste år debuterede han som forfatter med Skriv hits & sælg dem. For nylig fulgte han op med beretningen om Peter Bellis afskedsturné, Kapelmesterens Dagbog.

Genre:
Rytmisk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo

STIG SKOVLIND FYLDER KIRKEN MED KÆRLIGHED OG NÆRHED

Stig Skovlind er en mand, der gennem sine unikke poetiske ord og smukke melodier, rækker direkte ud efter hjerterne og berører publikum.
 Med sange som ‘Dem ved siden af’ om kontraster i barndommen, ‘Livet kysser os i bølger’ om livets op og nedture, ‘Lommerne fulde’ om, at den største rigdom er følelsen af at kunne give og med kærlighedssangen ‘For altid, for altid’ om at tage kærligheden alvorligt – åbner Stig en dør til det alment menneskelige og når ind under huden på sine lyttere.

Stig har bragt sig til tops siden udgivelsen af hans danske debutalbum ‘Nærmeste solopgang’ ( 2013 ) og har efterfølgende udsendt julesangen ‘Julen ned på jorden’ (2014), singlen ‘Sol til alle’ ( 2015 ) og senest EP’en ‘Kaffe & Kærlighed’ (Nov. 2016).

Stig er blandt de mest spillede artister på Danmarks Radios P5, og i Stigs julesang fra 2014 – ‘Julen ned på jorden’ synger han: ‘Vi smelter alle sammen, når vi kommer nogen ved’ og den sætning rammer Stig’s mission perfekt ind.

Koncert i Kirken Aps – Langelinie 20, 5230 Odense M – CVR.nr: 42378518