Logo
Genre:
Rytmisk
Country
Folk
Temaer:
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Duo
Trio

AMERIKANSK GOSPEL OG AMERIKANSKE SPIRITUALS, HYMNER OG BALLADER

Tamra Rosanes
Tamra Rosanes, Danmarks amerikansk fødte countrydronning, medvirker i et nyt musikalsk koncept Hallelujah Special, hvor hun synger amerikansk gospel og amerikanske spirituals, hymner og countryballader. Hun har slået sig sammen med to spændende, originale musikalske personligheder. J. Tex – Jens Einer Sørensen, som spiller guitar, banjo, violin og mundharpe, og som er kendt fra Americana og countrymiljøet. Og Tim Kristensen – kendt fra Rockabilly og countrymiljøet – på kontrabas.


HALLELUJAH SPECIAL

“Med Hallelujah Special vil vi tage folk med på en tur gennem USAs sangskat på vores egen måde. Med følsomhed, med kant og med kærlighed til musikken og dens betydning for USAs historie. Hallelujah Special byder bl.a. på Hank Williams simple og gospelinspirerede sange, sorte slave-gospelsange som Go Tell it On the Mountain, hvide spirituals som Poor Wayfaring Stranger og Life´s Railroad to Heaven og countrysange af Johnny Cash og Patsy Cline”, fortæller Tamra Rosanes.

“Vi håber, at HALLELUJAH SPECIAL vil synge publikum glad og varm med nærvær, følsomhed og festlighed – og få kirken til at stråle af energi og stor musikalitet”, siger Tamra Rosanes.

Genre:
Rytmisk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo

MELODISKE SANGE MED STÆRKE TEKSTER

Michael Slot Pihl er eminent god til at fange hverdagens små nuancer og sætte dem i perspektiv i sangene. Emnemæssigt tager han dig med fra New Yorks gader til sange om kærlighed og tab. Sangene fortolkes med en insisterende tro på livet og de positive muligheder.

Michael har udgivet en række albums og bliver ofte spillet af både Danmarks Radio og lokalradioer. Michael nåede i 16 til semifinalen i DK4’s DanskPOP talent konkurrence, selvom genren ligger fjernt fra schlager, men den gode melodi og den ægte fortolkning gav stemmer.

Tidligere har Michael skrevet musik til nogle af Danmarks største digteres værker. Nordbrandt, Halfdan og Knud Holst er blandt disse. Albummet ”Sort sommer” med tekster af Knud Holst fik flotte anmeldelser, og Holst’ datter Hanne-Vibeke Holst udtalte: “Vi har aldrig hørt vores far synge. Han brummede ikke en gang med på salmerne til jul. Men jeg er sikker på, at hvis han havde hørt Michael Slot Pihls fortolkninger af sine digte, ville han nok have vippet diskret med foden, for musikalsk, det var han.”

***** (5 ud af 6 stjerner i Midtjyllands Avis)
“Musikken har Michael Slot Pihl begået, og den er fremragende. Der er gode enkeltpræstationer på sax, guitar og klaver. Men der er især en fantastisk samklang i det musikalske udtryk med teksterne..”

Genre:
Salmer
Rytmisk
Foredrag
Temaer:
Foredrag
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Duo

EN AF LANDETS MEST ELSKEDE SANGERE OG SANGSKRIVERE

Lige fra begyndelsen af 80’erne, som medlem af popgruppen Tøsedrengene, og til i dag, har hun og hendes sange været en del af dansk kultur. Alle aldersklasser, og mennesker fra alle egne og dele af Danmark har igennem årtier mødtes omkring de sange, hun har skrevet og fortolket.
Anne Dorte har været en kendt og værdsat gæst i danske kirker siden hun i begyndelsen af 00’erne udgav to albums med traditionelle danske sange og salmer: ”Fred hviler over land og by” og ”Så stille som sne” De to albums fik stor succes, og det var naturligt at søge ud i kirkerne for at mødes med publikum om sangene.

Siden har Anne Dorte flittigt optrådt i danske kirker med sin duo bestående af pianisten Jesper Bo Hansen og guitaristen Johannes Nørrelykke. I dag med et repertoire der både indeholder hendes egne klassiske hits og sange, og et udvalg af sange fra den danske sang og salmeskat tilpasset årstiden.

En kirkekoncert med Anne Dorte Michelsen er et stykke dansk kultur, med sange som vi kan mødes om og genkende os selv i. Med inderlighed, fortælleglæde og et strejf af humor.

Musikalsk Foredrag: Hvem kan forklare en solnedgang?

En aften med Anne Dorte Michelsen.

De fleste kender Anne Dorte Michelsens sange og tekster.
I  årtier har de besunget det liv vi deler, og ind imellem også kæmper med hver for sig. I sit musikalske foredrag: ‘Hvem kan forklare en solnedgang?’ fletter Anne Dorte Michelsen sine egne sange og historierne bag, sammen med troen, mødet med Gud i musikken, og i salmerne. Det er historien om, hvordan hun helt fra barndommen fandt trøst og styrke i musikken. Både i sin egen musik, og tidens rock og popmusik. Men i lige så høj grad i de traditionelle danske sange og salmer. Og det er fortællingen om, hvordan sangene, både de ‘nye’ og de ‘gamle’ gennem årene ledte hende på sporet af troen og kirken. Det er beskrivelsen af sammenfaldet mellem den enkle og dybe ro og genkendelse, der kan folde sig ud i en sang, og så mødet med den større sammenhæng i troen og salmerne.

  • Hvordan kan denne tro finde en plads i vores moderne liv?
  • Hvordan kan vi åbne hjertet for nåden og mysteriet?
  • Hvordan giver vi os over til troen og alt det vi ikke kan forklare, men snarere fornemme, end forstå?
  • Er der et enkelt svar, eller findes svaret og bærebølgen i netop musikken?

Denne aften er ikke en koncert, men en fortælling,  med små musikalske eksempler, og en lejlighed til et intimt og personligt møde med mennesket bag sange, de fleste har lyttet  til, mange har følt sig rummet i, og ramt af, og stort set alle har danset til og sunget med på.

Genre:
Rytmisk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo

EN HYLDEST TIL EVA CASSIDY

Den amerikanske musiker og sanger Eva Cassidy havde en utrolig stemme og en ubeskreven evne til at indleve sig i og fortolke sange på en måde, så det risler én ned af ryggen. Hun døde desværre af hudkræft i 1996 kun 33 år gammel. Mens hun levede var hun kendt af få, men efter hendes død sælger hendes plader i millionvis.

Louises koncert er en hyldest til Eva Cassidy med et udpluk af de sange, hun er mest kendt for. Imellem sangene fortæller hun historien om Eva Cassidys liv og især hendes eftermæle som på én gang er både ulykkelig og enestående.

Nedenstående video er fra Louises eget materiale. En optagelse med ‘En hyldest til Eva Cassidy’ kommer snarest.

Genre:
Rytmisk
Folk
Temaer:
Familiekoncert
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Pressemateriale: Download (zip)

CARSTEN KNUDSEN PÅ UKULELE

Carsten Knudsen fra De Nattergale har spredt glæde med smukke sprøde toner fra sin ukulele ikke bare i Danmark men også udenlands. Han kan også kaldes Hofleverandør, for han spillede ukulele for dronningen på hendes 70 års dag.

At spille solo ukulele (uden sang) er en sjælden ting i Danmark. Ukulelen har bragt ham på eventyr til Blue Mountain Ukulele Festival i Australien og Sibelius Museet i Turku. I Danmark har han spillet på Jazzfestivaller og har udført adskillige koncerter i kirker og kulturhuse.

Koncerten veksler mellem det meditative og det folkelige med historier og pudsige indfald undervejs i koncerten. Repertoiret veksler mellem evergreens og Carstens Knudsen egne kompositioner. Here Comes The Sun, Volare , Bella Notte bare for at nævne at par af dem der kunne være på programmet..

Koncerter afholdt i: Fløng kirke. Kildebrønd Kirke, Ovsted kirke Tebstrup, Stenlille kirke, Gyngen Århus, Ukulele festival i Oslo, Svinninge kirke, Køge Ukulele festival, Foyeen Musikhuset Århus, Herskind kirke, Bar Hikoru Tokyo, Ukulele Club Stockholm, Ukulele Club Helsinki ………..

Citat fra Rootzone anmeldelse af CD:
“Carsten Knudsen kan sit kram og forstår at få mange forskellige klange, toner og melodier ud af ukulelen, så trods de mange numre bliver det ikke ensformigt at lytte til.”Latency” og ”Seize the day” er et par smukke numre, som er værd at lytte til. Men især med de mere muntre toner i ”Flabbergasted”, ”Hot and Spicy” eller ”The Drunken Moose” beviser Carsten Knudsen ukulelens mange nuancer. For han styrer de fire strenge med suveræn hånd og får det optimale ud af det lille instrument.”

Ukulele, Uddrag fra koncert Svinninge kirke 16, dec 2018
Genre:
Klassisk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo

PRISVINDENDE OG ANMELDERROST KAMMERMUSIKER

Janne Fredens byder på stor variation i sine koncertoplevelser. J.S. Bachs virtuose mesterværker, suiterne for solocello, er med deres universelle musikalske budskab f.eks. perfekt egnede til et kirkerum. Janne Fredens introducerer musikken med historiske og personlige vinkler, så man får oplevelsen af at få musikken helt tæt på.

BERLINGSKE

“Og den fantastiske solist på cello: Så smukt spiller Janne Fredens” – om Janne Fredens’ solistoptræden i DR’s koncertsal

Genre:
Rytmisk
Jazz
Temaer:
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo

MIKKEL PLOUG - BALCONY LULLABIES

“Mesterguitarist fortolker sangskatten, så tåren triller” skrev Henrik Palle i Politiken, efter selv at måtte klemme en tåre til Mikkels guitarversioner af de mest elskede danske sange, som blev landskendte under Danmarks nedlukning. Mikkel spillede hver aften vuggeviser i skumringen fra sin altan for na-boerne og senere publikum fra hele verden, der så med via live-facebook video.

Den internationalt anderkendte jazzguitarist, der er streamet over 2 millioner gange og har turneret i 25 lande, spillede hjerteskærende guitararrangementer af sange som Solen er så rød, mor, Jeg ved en lærkerede, Du som har tændt millioner af stjerner, og mange flere.
Flere hundrede støttede tilblivelsen af album “Balcony Lullabies” der udkom i Oktober. Nu kan de smukke melodier opleves live når Mikkel, der været solist med både DR Big Band og Den Kongelige Ballet, gæster kirker landet over.

“Menigheden elskede hans fine guitararrangementer af kendte danske sange.
Vi kan kun anbefale, at booke en koncert med Mikkel, som er en begavet og entusiastisk musiker.”
– Ruben Karschnick, organist ved Ansager og Skovlund kirker

 

Genre:
Rytmisk
Temaer:
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Pressemateriale: Download (zip)

Bryan Rice fylder kirken med følson pop.

Med hits som ”No promises”, ”Breathing” og ”Homeless Heart” er Bryan Rice efterhånden blevet et veletableret navn indenfor engelsksproget pop i international klasse. Siden sit musikalske gennembrud i 2005 har han produceret fire albums og utallige singler.

Han har turneret internationalt og deltaget adskillige gange i Dansk Melodi Grand Prix – både som solist og sangskriver.
Og nu er Bryan klar til at fylde kirkerummet med sine smukke sange. Inspirationen til sangene henter han dybt inde i sig selv, og derfor bærer de også i høj grad præg af hans personlige op- og nedture. Absolut lytteværdige, nærværende og med nerve.

Koncert i Kirken Aps – Langelinie 20, 5230 Odense M – CVR.nr: 42378518