Logo
Genre:
Jazz
Folk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Duo

JULEKONCERT – SPRØDE TONER I KIRKEN

Efter en række succesfulde julekoncerter sidste år melder Uffe Steen/Thomas Sejthen Duo sig klar til igen at sprede julestemning med instrumentale og iørefaldende fortolkninger af kendte julesalmer og julemelodier både fra ind- og udland.
Guitaristen Uffe Steen er kendt for sine melodiske fraseringer og reflekterende samspil. Han modtog Ben Webster-prisen i 2015 samt en Danish Music Award Live-pris i 2017.
Bassisten Thomas Sejthen er en respekteret og erfaren musiker, der vækker mere og mere opmærksomhed for sit groovy, swingende og smagfulde spil.

Ved et julearrangement i kirken kan publikum forvente en klangfuld og hyggelig oplevelse med disse to erfarne musikere.

Genre:
Rytmisk
Country
Folk
Temaer:
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Duo
Trio

AMERIKANSK GOSPEL OG AMERIKANSKE SPIRITUALS, HYMNER OG BALLADER

Tamra Rosanes
Tamra Rosanes, Danmarks amerikansk fødte countrydronning, medvirker i et nyt musikalsk koncept Hallelujah Special, hvor hun synger amerikansk gospel og amerikanske spirituals, hymner og countryballader. Hun har slået sig sammen med to spændende, originale musikalske personligheder. J. Tex – Jens Einer Sørensen, som spiller guitar, banjo, violin og mundharpe, og som er kendt fra Americana og countrymiljøet. Og Tim Kristensen – kendt fra Rockabilly og countrymiljøet – på kontrabas.


HALLELUJAH SPECIAL

“Med Hallelujah Special vil vi tage folk med på en tur gennem USAs sangskat på vores egen måde. Med følsomhed, med kant og med kærlighed til musikken og dens betydning for USAs historie. Hallelujah Special byder bl.a. på Hank Williams simple og gospelinspirerede sange, sorte slave-gospelsange som Go Tell it On the Mountain, hvide spirituals som Poor Wayfaring Stranger og Life´s Railroad to Heaven og countrysange af Johnny Cash og Patsy Cline”, fortæller Tamra Rosanes.

“Vi håber, at HALLELUJAH SPECIAL vil synge publikum glad og varm med nærvær, følsomhed og festlighed – og få kirken til at stråle af energi og stor musikalitet”, siger Tamra Rosanes.

Genre:
Rytmisk
Folk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Band

MEGET VELEGNET TIL EN MUSIKGUDSTJENESTE

Med nyt materiale og efter en veloverstået barsel for vores forsanger, er Nordens Tone nu igen klar til at give koncerter, og det ville være en stor glæde at besøge (eller genbesøge) din kirke. Vi har i snart 10 år spillet over 250 koncerter og turneret i Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Tjekkiet – og på Ålandsøerne. Af de koncerter har ca. 100 været i kirker i Danmark og udlandet, og kirkerummet har vist sig at være særligt velegnet til vores musik, der som altid består af sange fra alle de nordiske lande sunget på originalsproget af vores sangerinde Jullie Hjetland. Nordens Tone er også meget velegnet til en Musikgudstjeneste.

Jullie Hjetland: Vinder af 2 DMA-statuetter for bedste sanger. Er lige nu aktuel med som sanger/skuespiller i teaterforestillingen “Troen og Ingen” med musik af Søren Huss

Hans Mydtskov: Mangeårigt medlem af succesgruppen Serras. Lektor på Det Syddanske Musikkonservatorium

Torben Bjørnskov: Mere end 200 kirkekoncerter med Lillian Boutté igennem 20 år. Lektor på Det Jyske Musikkonservatorium

Pojken Flensborg: Organist i Uldum og Langskov Kirker. Medlem af Den Nye Salmetrio. Underviser på Det Syddanske Musikkonservatorium

Nordens Tone
Genre:
Salmer
Rytmisk
Folk
Temaer:
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Duo

Lunau&Sund moderne viser

Duoen Lunau&Sund spiller tidløse sange fulde af historiefortælling og komplekse kompositioner. Musikken kan placeres i et krydsfelt mellem folkeviser og sanger-sangskriver traditionen og er karakteriseret ved en stærk tilstedeværelse af ro og integritet.

Trine Lunau synger, Peter Sund spiller guitar, og det enkle set-up giver plads til de raffinerede sange samt fortællingerne mellem musikken.

Genre:
Rytmisk
Folk
Temaer:
Familiekoncert
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Pressemateriale: Download (zip)

CARSTEN KNUDSEN PÅ UKULELE

Carsten Knudsen fra De Nattergale har spredt glæde med smukke sprøde toner fra sin ukulele ikke bare i Danmark men også udenlands. Han kan også kaldes Hofleverandør, for han spillede ukulele for dronningen på hendes 70 års dag.

At spille solo ukulele (uden sang) er en sjælden ting i Danmark. Ukulelen har bragt ham på eventyr til Blue Mountain Ukulele Festival i Australien og Sibelius Museet i Turku. I Danmark har han spillet på Jazzfestivaller og har udført adskillige koncerter i kirker og kulturhuse.

Koncerten veksler mellem det meditative og det folkelige med historier og pudsige indfald undervejs i koncerten. Repertoiret veksler mellem evergreens og Carstens Knudsen egne kompositioner. Here Comes The Sun, Volare , Bella Notte bare for at nævne at par af dem der kunne være på programmet..

Koncerter afholdt i: Fløng kirke. Kildebrønd Kirke, Ovsted kirke Tebstrup, Stenlille kirke, Gyngen Århus, Ukulele festival i Oslo, Svinninge kirke, Køge Ukulele festival, Foyeen Musikhuset Århus, Herskind kirke, Bar Hikoru Tokyo, Ukulele Club Stockholm, Ukulele Club Helsinki ………..

Citat fra Rootzone anmeldelse af CD:
“Carsten Knudsen kan sit kram og forstår at få mange forskellige klange, toner og melodier ud af ukulelen, så trods de mange numre bliver det ikke ensformigt at lytte til.”Latency” og ”Seize the day” er et par smukke numre, som er værd at lytte til. Men især med de mere muntre toner i ”Flabbergasted”, ”Hot and Spicy” eller ”The Drunken Moose” beviser Carsten Knudsen ukulelens mange nuancer. For han styrer de fire strenge med suveræn hånd og får det optimale ud af det lille instrument.”

Ukulele, Uddrag fra koncert Svinninge kirke 16, dec 2018
Koncert i Kirken Aps – Langelinie 20, 5230 Odense M – CVR.nr: 42378518