Logo
Genre:
Rytmisk
Jazz
Folk
Andet
Temaer:
Familiekoncert
Kirkekoncerter
Opsætning:
Duo
Pressemateriale: Download (zip)

Motus Mundi Duo

Musikken i Motus Mundi Duo består af originale kompositioner og nye fortolkninger af bl.a. gamle danske og svenske sange – lejlighedsvis krydret med lidt latin-jazz og inspirationer fra andre genre i verdensmusikken. Motus Mundi Duo kombinerer folkemusikkens enkelhed og klarhed med jazzens sammensatte former og harmoniseringer i en genre, der kan kaldes New Nordic Jazz.

Vit Musil og Søren Søeborg Ohlsen spillede første gang sammen for 30 år siden, og kender derfor hinanden rigtig godt. Søren, der er uddannet fra konservatoriet, har i mange år arbejdet med at facilitere spillesteder og kulturhuse i Danmark og Europa, men har også løbende spillet og komponeret flittigt. Vit, der oprindeligt er møbeldesigner fra Prag, har altid arbejdet som musiker, komponist og underviser i mange forskellige konstellationer og genrer fra fusionsmusik og verdensmusik over jazz-latin til bluesrock og teatermusik.

I Motus Mundi Duo deler de nu glæden ved at udtrykke sig instrumentalt i det sammenspil og den nærhed, der kommer af kun at være to musikere. De mange fælles erfaringer og deres fælles musikforståelse skaber oplevelser, som de elsker at dele med publikum i et nærværende og inddragende musikalsk fællesskab.

Genre:
Rytmisk
Folk
Temaer:
Familiekoncert
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Musikgudstjenester
Opsætning:
Trio

Nordisk jazz i særklasse

Trio Norskog er en jazztrio med en nordisk klang, der leverer lyriske arrangementer af velkendte nordiske klassikere. Alt fra nyfortolkninger af danske Carl Nielsen til finlandsk-svenske viser.

Trio Norskog består af saxofonist Jesper Ohm, kontrabassist Frederik Vermehren Gade og guitarist Rasmus Skovgaard.

Denne trio formår at spille lavt, men med en energi og intensitet, der gør det muligt for lytteren at vælge mellem koncertoplevelsen eller lækker baggrundsmusik.

Lyt til Trio Norskog på Soundcloud

Genre:
Andet
Temaer:
Familiekoncert
Kirkekoncerter
Konfirmationsgudstjenester
Musikgudstjenester
Opsætning:
Solo
Pressemateriale: Download (zip)

Karen T

“Lysvæsener” er et malerisk, tegnende potpourri af forskellige lys væsener, engle. Englene males som beskyttere, budbringere og inspirationskilder. En lysende live performance, hvor Karen T står og maler med sine hænder på lysbordet. Det filmes og projekteres op på en given væg, ude som indenfor, mens egne musik og lyd kompositioner afspilles.

Et samspil mellem, maleri, musik og arkitektur.

En stemningsfuld, transformerende emotionel oplevelse.

Visuelt foregår det på en udenfor eller indefor på en væg/facade/lærred.

Steder hvor Karen T ́s lysværker har fundet sted er bl.a ; Nationalmuseet i København, Helligåndskirken – København samt mange andre kirker i DK, Trundholm mose – Solvognens Fundssted, Anneberg Kulturpark, Refshalvøen – Købenahavn, Teatret ved Sorte Hest, Vesterbro – København, Kongens Nytorv, Brønshøj Vandtårn og snart Moseløkken stenbrud – Bornholm.

Karen T, multikunstner, malede live til den første klassiske koncert i Tøjhuset i Fredericia, i 1999. Har sidenhen turneret med div. bands i Danmark og Tyskland.

Karen T er heltidskunstner og har igennem sit kunstneriske virke udstillet på flere museer i Danmark, Kina, samt div. gallerier bl.a Christoffer Egelund i KBH, Galleri Sandberg Odense. Er endvidere repræsenteret på Frederikshavns kunstmuseum samling.

Genre:
Salmer
Rytmisk
Temaer:
Familiekoncert
Koncert for børn
Opsætning:
Duo

ER DER MUSIK I KIRKEN? – KONCERT FOR BØRN OG BARNLIGE SJÆLE

Kalle (kendt fra Ramasjang) og Fredrik (organist i Buddinge Kirke) møder hinanden i musik og sjov for at finde ud af om der nu virkelig er musik i kirken…?

I højt tempo og med masser af musikglæde spilles, synges og undersøges noget af den musik der bliver brugt i kirker. Alt fra liturgisk sang til gospel kommer under kærlig behandling af to energiske musikanter.

Fredrik guider Kalle rundt i kirken i en musikalsk rundvisning der starter ved orglet som bliver fremvist i børnehøjde. Børnene bliver indraget i rytmer og sang. Nogle modige børn kan ligefrem få lov til at dirigere et lille musikforløb med hjælp fra Fredrik og Kalle.

Hvis det er muligt samarbejder Kalle og Fredrik gerne med kirkesangere/kirkekor, børnekor, gospelkor og præsten. Titlen på koncerten spørger spøgefuldt. Efter koncerten håber vi dog at ingen er i tvivl om at der er musik i kirken!.

Kalle & Fredrik – Er Der Musik i Kirken?
Genre:
Rytmisk
Folk
Temaer:
Familiekoncert
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Pressemateriale: Download (zip)

CARSTEN KNUDSEN PÅ UKULELE

Carsten Knudsen fra De Nattergale har spredt glæde med smukke sprøde toner fra sin ukulele ikke bare i Danmark men også udenlands. Han kan også kaldes Hofleverandør, for han spillede ukulele for dronningen på hendes 70 års dag.

At spille solo ukulele (uden sang) er en sjælden ting i Danmark. Ukulelen har bragt ham på eventyr til Blue Mountain Ukulele Festival i Australien og Sibelius Museet i Turku. I Danmark har han spillet på Jazzfestivaller og har udført adskillige koncerter i kirker og kulturhuse.

Koncerten veksler mellem det meditative og det folkelige med historier og pudsige indfald undervejs i koncerten. Repertoiret veksler mellem evergreens og Carstens Knudsen egne kompositioner. Here Comes The Sun, Volare , Bella Notte bare for at nævne at par af dem der kunne være på programmet..

Koncerter afholdt i: Fløng kirke. Kildebrønd Kirke, Ovsted kirke Tebstrup, Stenlille kirke, Gyngen Århus, Ukulele festival i Oslo, Svinninge kirke, Køge Ukulele festival, Foyeen Musikhuset Århus, Herskind kirke, Bar Hikoru Tokyo, Ukulele Club Stockholm, Ukulele Club Helsinki ………..

Citat fra Rootzone anmeldelse af CD:
“Carsten Knudsen kan sit kram og forstår at få mange forskellige klange, toner og melodier ud af ukulelen, så trods de mange numre bliver det ikke ensformigt at lytte til.”Latency” og ”Seize the day” er et par smukke numre, som er værd at lytte til. Men især med de mere muntre toner i ”Flabbergasted”, ”Hot and Spicy” eller ”The Drunken Moose” beviser Carsten Knudsen ukulelens mange nuancer. For han styrer de fire strenge med suveræn hånd og får det optimale ud af det lille instrument.”

Ukulele, Uddrag fra koncert Svinninge kirke 16, dec 2018
Genre:
Rytmisk
Jazz
Temaer:
Familiekoncert
Koncert for børn
Musikgudstjenester
Opsætning:
Band

FORRYGENDE BØRNEMUSIK FOR DE 0-5-ÅRIGE

Et band for de mindste? Kan man det? Jep! Babybandet er designet i størrelse ekstra small, og de spiller for såvel gående som kravlende børn ???? Sangene er skrevet med motoriske øvelser, som man kan tage med hjem i stuen og på puslebordet.
Babybandet har sat sig for at bringe musik til alle hjem i Danmark, og de starter med de allermindste ????

 

Genre:
Rytmisk
Temaer:
Familiekoncert
Koncert for børn
Opsætning:
Band

DE SMÅ TÆNKER OGSÅ STORE TANKER

Ann & Aberne tager til denne koncert fat i de mere tænksomme numre om etik og moral i børnehøjde. Emnerne er venskab og svigt, kærlighed og det at miste. Ann & Aberne spiller sange, som ikke bare skal lyttes til, men som også indbyder til leg og gætterier, fantasi og eftertænksomhed. Koncerten byder på en aktiv dialog mellem børn og orkester på gulv og scene.

Ann & Aberne har spillet en hav af koncerter på festivaler, til byfester og ved firmaarrangementer, på biblioteker, skoler og i børnehaver rundt i landet i 20 år. På bandets fem CD-udgivelser har Ann & Aberne formået at lave en stribe iørefaldende sange, der rammer børnene og beskriver deres virkelighed og hverdag. Musikken er rock, reggae og pop.

Koncert i Kirken Aps – Langelinie 20, 5230 Odense M – CVR.nr: 42378518