Logo
Genre:
Rytmisk
Folk
Temaer:
Familiekoncert
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Musikgudstjenester
Opsætning:
Trio

Nordisk jazz i særklasse

Trio Norskog er en jazztrio med en nordisk klang, der leverer lyriske arrangementer af velkendte nordiske klassikere. Alt fra nyfortolkninger af danske Carl Nielsen til finlandsk-svenske viser.

Trio Norskog består af saxofonist Jesper Ohm, kontrabassist Frederik Vermehren Gade og guitarist Rasmus Skovgaard.

Denne trio formår at spille lavt, men med en energi og intensitet, der gør det muligt for lytteren at vælge mellem koncertoplevelsen eller lækker baggrundsmusik.

Lyt til Trio Norskog på Soundcloud

Genre:
Rytmisk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Trio
Pressemateriale: Download (zip)

ANNE DORTE & MARIA

Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen har under navnet, Anne Dorte & Maria, igennem de seneste år skabt et af den danske livescenes mest overbevisende comebacks.

Med sig har de en overmåde imponerende samling af deres egne 80’er og 90’er hits; Sig ’Indianer’, ’Ud under åben himmel’, ’Mandagsstævnemøde’, ’Jeg har lagt mine våben’, ’Jeg vil la’ lyset brænde’; Ja, ’Sig – du ka’ li’ mig’ – og du er på sporet af et sangkatalog af de sjældne, der desuden fra 2019 vil blive suppleret med sange fra et nyindspillet album i eget navn.

Først og fremmest står Anne Dorte & Maria for en fest. Publikum i alle aldre kender og kan synge med på deres sange. De mange, store hits fremføres med exceptionel energi og nerve af artisterne selv, og af et band, der både respektfuldt og uimponeret pudser det musikalske arvesølv, under ledelse af tidligere Gnags-trommeslager: Mads Michelsen.

Genre:
Rytmisk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Trio
Pressemateriale: Download (zip)

Back To Back aka Nis Bøgvad og Morten Remar

Back To Back aka Nis Bøgvad og Morten Remar, er siden deres debutalbum fra 1987 blevet en del af den danske musikhistorie.

Sange som ”Jonathan”, ”En Som Dig”, ”Som De Andre Gør”, ”En Elsker Som dig” og mange flere er i dag stadig en fast del af radioernes spillelister. Bandet har solgt flere gange sølv, guld og platinplader og efter hvert album rejst landet tyndt, spillet festivaler og musikhuse og sunget deres sange, for et altid begejstret og deltagende publikum.

Back To Back var med deres internationalt lydende studiealbum produktioner bane- brydende i Danmark og inspiratorer for 80’ernes DJ’s og Remixere. Siden 2003 har de arbejdet med andre projekter, i og udenfor musikken, men der har aldrig været lukket helt ned for tanken om endnu en sommer sammen.

Om genforeningen siger Nis: ”Pludselig stod det bare klart for mig hvor meget jeg savnede Mortens stemme synge vores sange, lige ved siden af mig!” og Morten supplerer: “Jeg har bare ventet på at muligheden dukkede op. Back To Back lever kun i sin originale form, når Nis og jeg er sammen”.

Når Back to Back spiller koncerter i dag er det deres største sange med fuldt liveband – som det lød dengang.

Genre:
Rytmisk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Duo
Trio

Kira Skov optræder med sange fra hendes enorme bagkatalog

Kira Skov har opbygget et stort publikum i sit hjemland i en musikalsk afvekslende karriere igennem de seneste 20 år og har altid sat samarbejdet højt i sin musik.

Da corona ramte hele verden og sendte os alle i lockdown og isolation sidste år, følte Kira Skov trang til at række ud med sin musik. Mod musikere og sangere, hun enten har arbejdet sammen med, kendte eller beundrede. For sammen med dem at skabe mening i en ellers meningsløs tid trods på lang distance.

På forunderlig vis lykkedes det ambitiøse forehavende. Alle ville gerne være med og resultatet foreligger nu i form af et opløftende og varierende album med bidrag fra sangere og musikere som Jenny Wilson, Mark Lanegan, Bonnie Prince Billy, John Parish, Bill Callahan, Lionel Liminana samt danske Mette Lindberg, Marie Fisker, Stine Grøn og Steen Jørgensen. “Jeg sad i et lille kolonihavehus og skrev sangene. Albummet er så blevet til som en slags musik på ‘flaskepost’, forstået på den måde, at vi har sendt sangene rundt mellem hinanden som lydfiler, hvorpå der er blevet sunget og indlagt instrumenter i forskellige passager. Jeg er meget glad for, at de alle gerne ville være med,” siger Kira Skov.

Sangerinden, der har opbygget et stort publikum i sit hjemland i en musikalsk afvekslende karriere i de seneste 20 år, sætter samarbejdet højt i sin musik. Kira har tidligere blandt andre arbejdet sammen med Bonnie Prince Billy, Tricky, Lenny Kaye og Trentemøller. Men aldrig har hun dyrket det musikalske samvær så konsekvent som på duetpladen SPIRIT TREE.

“Der er en rød tråd på pladen, både sonisk og tematisk. Der er på en måde tale om et stamtræ, fordi jeg arbejder sammen med nogle mennesker, der har sat deres aftryk i mig og min musik gennem årene. Corona fik mig til at tænke over, hvad det er der er vigtigst for os, hvad er det der forbinder os, når vi alle er tvunget til at være alene. Det er den stemning, sangene er skrevet i”, siger hun. Med sig har Kira Skov det band, hun har holdt fast igennem de senere års projekter og turneer: Kira Skov, vokal og guitar, Silas Tinglef, trommer og guitar, Anders ‘AC’ Christensen, bas og klaver, Oliver Hoiness, guitar og keys, Maria Jagd, violin. Sangene er indspillet i STC Studio af Mads Møldgård, mens Kira Skov selv har produceret sammen med Silas Tinglef. Allerede nu er ‘We Won’t Go Quietly’ med Bonnie Prince Billy og hyldesten til Dusty Springfield og Kate Bush, ‘Dusty Kate’ med Mette Lindberg ude som forløbere for albummet. Der udkommer 14.maj på Sundance/Stunt Records.

Koncert i Kirken med sangerinde og sangskriver Kira Skov
Genre:
Rytmisk
Folk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Trio

ESTER BROHUS
- ET LILLE MENNESKE MED EN STOR FORTÆLLING

Ester Brohus er opvokset i kirken – det har hun aldrig lagt skjul på – og hendes voluminøse stemme kan noget helt særligt i det smukke kirkerum. Ester har i de sidste mange år trukket fulde huset i de danske kirker, og hun kan ikke andet end at glæde sig til, at komme ud igen.

Denne aften bliver for deltagerne et møde med et lille menneske med en stor fortælling, som sætter ord og lyd på det, som vi alle har indeni. Hun har aldrig været nærig med de personlige fortællinger, som rammer publikum når de mindst venter det… lige der på kirkebænken.

Til koncerten har hun datteren Sabrina Brohus med sig på kor og Andreas Hatholt på kontrabas. Og selvom Ester har spillet klaver det meste af året, så overlader hun denne aften tangenterne til Kristian Karrotki.

Repertoiret kommer til at indeholde nogle af de nye sange, men med en 30-år lang karriere i bagagen, så skal der alt andet lige være plads til gamle hits, Esters favoritter og de numre, som har den fantastiske historie. Og de gode historier er vigtige for sangskriveren. De, som tidligere har været til kirkekoncert med Ester Brohus ved, at hun yderst sjældent forbigår en god fortælling i forbindelse med et nummer.

Genre:
Rytmisk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Trio

BEATFORTÆLLING

Der er fortællinger, der har så meget beat, at de får hjertet til at slå hurtigere. Der er musik, der har så gode historier, så du er nødt til at slå ørerne ud. Beatfortælling er autentisk livekoncert & fortælling, der har rørt både lattermuskler og tårekanaler hos publikum landet rundt. Beatfortælling sendes afsted af en garvet besætning med noget på hjerte: Marianne Van Toornburg vokal, Susan Ørum fortælling og Mikkel Grue på guitar.

Genre:
Rytmisk
Jazz
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Trio

SELAH – ET ORD, FLERE BETYDNINGER

Selah, fra Salmernes Bog, er et spændende ord. Det kan både betyde den lille pause mellem salmevers. Men også et rungende amen!

Med Lone Boyds naturlige og elegante stemme, Mads Bærentzens ferme fingre på pianoet og Jens Jefsens lyriske kontrabas kaster Trio Selah sig kærligt over en håndfuld af vores dejlige danske salmer og giver dem et personligt og jazzet anstrøg. Salmerne har for rigtig mange mennesker en iboende værdi, som trioen tager under nænsom behandling i en både kunstnerisk og respektfuld fortolkning.

LISE THORBØLL MELCHIORSEN, SOGNEPRÆST

“Stemningsfuldt og autentisk: Trio Selah formår med deres musik at levere de gamle salmer på en ny og sjælfuld måde, dog uden at de bliver uigenkendelige – men netop genkendelige. Deres blanding af salmer og jazz egner sig rigtig godt til et kirkerum, og virker som et helt naturligt element i en gudstjeneste og også rigtig fine til almindelig koncert. Både dem, der kender salmerne i forvejen og dem, for hvem de er nye, vil få en god og nærværende oplevelse. Kvaliteten er i topklasse.”

Genre:
Rytmisk
Country
Folk
Temaer:
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Duo
Trio

AMERIKANSK GOSPEL OG AMERIKANSKE SPIRITUALS, HYMNER OG BALLADER

Tamra Rosanes
Tamra Rosanes, Danmarks amerikansk fødte countrydronning, medvirker i et nyt musikalsk koncept Hallelujah Special, hvor hun synger amerikansk gospel og amerikanske spirituals, hymner og countryballader. Hun har slået sig sammen med to spændende, originale musikalske personligheder. J. Tex – Jens Einer Sørensen, som spiller guitar, banjo, violin og mundharpe, og som er kendt fra Americana og countrymiljøet. Og Tim Kristensen – kendt fra Rockabilly og countrymiljøet – på kontrabas.


HALLELUJAH SPECIAL

“Med Hallelujah Special vil vi tage folk med på en tur gennem USAs sangskat på vores egen måde. Med følsomhed, med kant og med kærlighed til musikken og dens betydning for USAs historie. Hallelujah Special byder bl.a. på Hank Williams simple og gospelinspirerede sange, sorte slave-gospelsange som Go Tell it On the Mountain, hvide spirituals som Poor Wayfaring Stranger og Life´s Railroad to Heaven og countrysange af Johnny Cash og Patsy Cline”, fortæller Tamra Rosanes.

“Vi håber, at HALLELUJAH SPECIAL vil synge publikum glad og varm med nærvær, følsomhed og festlighed – og få kirken til at stråle af energi og stor musikalitet”, siger Tamra Rosanes.

Koncert i Kirken Aps – Langelinie 20, 5230 Odense M – CVR.nr: 42378518