Logo
Genre:
Rytmisk
Gospel
Temaer:
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Duo

SOLOKONCERT MED PIANIST ELLER SOM EN DEL AF TRIOEN MAJLAND BOELSKIFTE FONNESBÆK

Christina Boelskifte har tilhørt den etablerede musikscene i Danmark de sidste 20 år. Hun har sunget med sangere lige fra Sanne Salomonsen til Etta Cameron, ved både store og små events og for bl.a. Helle Thorning-Schmidt og Dronning Magrethe.

Christina Boelskifte har en forkærlighed for gospelmusikken, og hun kombinerer det nordiske med fødderne solidt plantet i soulmusikken. Repertoiret spænder fra kendte gospelsange i nye forklædninger til egne sange. Fælles for dem er, at de leveres med stor indlevelse og nærvær og griber lytteren om hjertet.

Publikum inddrages undervejs, som efterlades med en følelse af at have fået en oplevelse ud over det sædvanlige. Sammen med gospelpianisten Mikael Nordmark skaber hun en koncertoplevelse, du ikke glemmer.

“Sammen med gospelpianisten Mikael Nordmark skaber hun en koncertoplevelse du ikke glemmer.”.


“Repertoiret spænder fra kendte gospelsange i nye forklædninger, til egne sange.”.

Genre:
Rytmisk
Musical
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Duo

TENOR MED STORT T

Troels Fini Bernheim synger arier fra de kendte operaer og oratorier samt en håndfuld af de mest kendte musicalsange. Han bevæger sig således både i det romantiske og lyriske samt fra det mere dramatiske repertoire. Bernheim synger alle sine sange i de originale tenortonearter. Dette er noget han lægger stor vægt på – den oprigtige, sprudlende og kraftfulde tenorklang, som altid er gået rent ind hos folk og har vakt stor begejstring.

Bernheim kan også bookes med organist Lars Jørgensen, der bl.a. kendes fra Østre Gasværk, Cirkusrevyen og Falkoner Salen, som akkompagnør.

Genre:
Salmer
Rytmisk
Temaer:
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Duo

EN NÆRVÆRENDE OG CHARMERENDE STEMME

Jakob Sveistrup er charmerende, nærværende, ærlig og umulig at komme udenom, når vi taler mandlige danske sangere.

Siden gymnasietiden har Jakob Sveistrup stået på scenen som både sanger og skuespiller. Og den erfaring kommer i den grad til sin ret til hans koncerter, når han med sin afslappede og naturlige facon tryllebinder publikum.

Jakob Sveistrup slog for alvor igennem, da han i 2005 vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen ”Tænder på dig”. Sangen blev et gigantisk hit, og her næsten 10 år efter skråler publikum stadig med, når den bliver spillet.

Siden Melodi Grand Prix’et har Jakob Sveistrup udgivet 2 albums, der har solgt Platin og Guld. Jakob arbejder netop nu på sit tredje, men første album på dansk.

Koncert i Kirken Aps – Langelinie 20, 5230 Odense M – CVR.nr: 42378518