Logo
Genre:
Folk
Temaer:
Julekoncerter
Opsætning:
4 personer
Band
Pressemateriale: Download (zip)

LUNAU&SUND og SVØBSK Juletradition-Sange&Folk

På forunderligste vis fletter Svøbsk+Lunau&Sund de gamle julesalmer sammen og forener dem i et både traditionelt og moderne udtryk. Det får salmerne til at blomstre i en stemningsfuld buket af glæde, varme højtidelighed og fest.

De fire musikere har en vidtfavnende ballast indenfor kirkemusik, folkemusik, kor og rock/pop. Sammen leverer de en forrygende flot, professionel og hjertevarm koncert, der får julestemningen til at brede sig.

Musikerne i Lunau&Sund og Svøbsk bor i den samme lille fynske landsby. Med 500 meter imellem deres bindingsværkshuse har dette musikalske møde modnet sig igennem flere år.

Lineup: Maren Hallberg (Harmonika, kor), Jørgen Dickmeiss (Violin, Sang, m.m.) Trine Lunau (Sang) og Peter Sund (Guitar, kor)

Genre:
Rytmisk
Folk
Temaer:
Foredrag
Kirkekoncerter
Opsætning:
4 personer
Band
Pressemateriale: Download (zip)

Koncert & Foredrag om CV Jørgensen

Dansk rock er i sin oprindelse ikke kristen. Tværtimod. Den var et opgør med alle former for indretninger og institutioner inklusiv kirke og kristendom. Alligevel har den ikke kunnet luge ud i det kristne sprog. Ikke engang i rockens egne tekster. Det er, som om kristne ord og begreber sniger sig ind i dansk rock mere eller mindre ubemærket.

Vi er 3 musikere og en præst, der i 2 X 45 minutter fortolker C.V. Jørgensens musik og tekster. Musikken er tilbagelænet med nerve, fortolkningerne kristne, eksistentielle og biografiske. Det musikalske foredrag er for alle med interesse for C.V. Jørgensen, rockpoesi og teologi. Under hele det musikalske foredrag veksles der mellem foredrag og koncert med hele 9 af de bedste sange fra CV’s univers.

Anders Kjærsig (Tolker & taler): Præst, forfatter og debattør – har skrevet bogen ”Liv og lys” om CV Jørgensen i 2006.

Kim Sagild (Guitar & kor): Har en lang og flot karriere, bl.a. som guitarist, musiker og producer for store danske stjerner, som Nanna og Thomas Helmig og var bagmand til Afrika sangen.

Lene Nørgård Christensen (Percussion & vokal): Har igennem flere årtier spillet med det Belgisk/Congolesiske verdensnavn, “Zapmama”. Af danske topnavne kan nævnes Mek Pek Party Band.

Thorkil Bisgaard (Sang & guitar): Kendt fra det aarhusianske musikmiljø, bl.a. som sanger og oplevelses-medarbejder. Synger med dynamik, personlighed og nærvær.

Pressen skrev:

“C.V. Jørgensen fyldte halvfjerds, da landet var lukket ned, og fejringen fik aldrig vinger. Det laver præst Anders Kjærsig og bandet “Det si’r sig selv” om på med et musikalsk foredrag, hvor Skårup-præsten viser sig som en sand entertainer.” – Fyens Stiftstidende.

“Der er næppe noget der swinger som hovedgaden i Skårup en torsdag eftermiddag med regntunge skyer. Det skulle da lige være bandet “Det si’r sig selv”, som ikke disker op med rock i synagogen men pop i præstegården.” – Fyens Stiftstidende.

Koncert & Foredrag præsentation

Genre:
Rytmisk
Folk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Band

MEGET VELEGNET TIL EN MUSIKGUDSTJENESTE

Med nyt materiale og efter en veloverstået barsel for vores forsanger, er Nordens Tone nu igen klar til at give koncerter, og det ville være en stor glæde at besøge (eller genbesøge) din kirke. Vi har i snart 10 år spillet over 250 koncerter og turneret i Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Tjekkiet – og på Ålandsøerne. Af de koncerter har ca. 100 været i kirker i Danmark og udlandet, og kirkerummet har vist sig at være særligt velegnet til vores musik, der som altid består af sange fra alle de nordiske lande sunget på originalsproget af vores sangerinde Jullie Hjetland. Nordens Tone er også meget velegnet til en Musikgudstjeneste.

Jullie Hjetland: Vinder af 2 DMA-statuetter for bedste sanger. Er lige nu aktuel med som sanger/skuespiller i teaterforestillingen “Troen og Ingen” med musik af Søren Huss

Hans Mydtskov: Mangeårigt medlem af succesgruppen Serras. Lektor på Det Syddanske Musikkonservatorium

Torben Bjørnskov: Mere end 200 kirkekoncerter med Lillian Boutté igennem 20 år. Lektor på Det Jyske Musikkonservatorium

Pojken Flensborg: Organist i Uldum og Langskov Kirker. Medlem af Den Nye Salmetrio. Underviser på Det Syddanske Musikkonservatorium

Nordens Tone
Genre:
Rytmisk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Band

NOMADER MED HJEMVE SAMLER KIRKERUMMET

Man skal ikke lytte længe til Nomader med Hjemve, før det fornemmes, at bandet tackler emner, der adskiller sig markant fra normen i dansk rock. Som lytter bliver man hevet ind i en usminket, poetisk beåndet fremstilling af livet, som det nu engang udfolder sig her på planeten.
Hans Kristian Bang skriver teksterne og Michael Mendel Stern synger sangene med en overbevisende blanding af sårbarhed og fandenivoldskhed, understøttet af Jacob Kolkur: guitar, kor og Jesper Bo Hansen: guitar, keys og kor.

Nomader med Hjemve har spillet en række kirkekoncerter med stor succes.
Formatet er akustisk understøttet af klangfarver fra elektrisk guitar, som passer godt ind i kirkens åbne rum.

NICOLAJ STUBBE HØRLYCK, BØRNE- OG UNGDOMSPRÆST

“Nomader med Hjemve spillede i Brorsons Kirke i Januar 2015 til aftengudstjeneste Brorsons After Dark. Jeg oplevede at deres musik og tekster passede virkelig godt ind i kirkens rum. De melodiske klange skabte en helt unik stemning og de dybe eksistentielle tekster var nemme at forbinde med forskellige temaer indenfor kristendommen.”.


BIRGITTE KRAGH ENGHOLM, PRÆST VED MATHÆUS KIRKE, VESTERBRO, KBH

“”….Nomader med Hjemve samler kirkerummet så det både står urokkeligt fast som altid og så det bliver helt helt nyt.”

”En temaaften om sorg, tab og krise blev på smukkeste vis vævet sammen, pakket ind og afrundet af Nomadernes både blide og kraftfulde musikalske univers. Intensitet, nærvær og hudløse ord vævede sig ind i den stemning, der var i rummet”.

Genre:
Rytmisk
Temaer:
Foredrag
Kirkekoncerter
Opsætning:
Band

”CASH I KIRKEN EN MUSIKALSK FORTÆLLING”

Engle og dæmoner blander sig med countrymusik og amerikansk musikhistorie, når sangeren Karsten Holm & band leverer ”Cash i kirken”. En musikalsk fortælling om Johnny Cash og den evige kamp mellem det religiøse og tilværelsens skyggesider, der var en enorm drivkraft for ham som kunstner.

”Cash i kirken” handler om Johnny Cash og de indre kampe, han hele sit liv udkæmpede, og som udmøntede sig i de formidable sange og fortolkninger, han efterlod til denne verden. Karsten Holm fortæller om Cash’ tro, hans dæmoner, stofferne og alkoholen, hans kamp for at holde misbruget nede – den evige kamp mellem det gode og det onde.

Karsten Holm, vokal, guitar
Bjørn Bønne Petersen, kontrabas og kor
Martin Blom, diverse guitarer og kor
Knud Erik Fuddi Steengaard, violin og kor

”BEATLES I KIRKEN PÅ ÅNDELIG REJSE MED THE BEATLES”

Koncertfortællingen “Beatles i kirken” fortolker nogle af de stærke og eftertænksomme Beatles-sange og fortæller om dengang, John, Paul, George og Ringo søgte mod øst for at finde svar på de helt store spørgsmål.

Blandt de sange, der kom ud af opholdet i Indien, var George Harrisons “While My Guitar Gently Weeps”, Paul McCartneys “Mother Nature’s Son”, Ringo Starrs “Don’t Pass Me By” og John Lennons “Across the universe”
Publikum bliver dog ikke snydt for sange fra tidligere Beatles-perioder. For eksempel “In My Life”, “Eleanor Rigby” og “Dr. Robert.” Og der er også gjort plads til hittet Can’t Buy Me Love.”

Knud Erik Fuddi Steengaard: violin, basviolin, mandolin & vokal
Bjørn Bønne Petersen: kontrabas, elbas, sitar, & vokal m.m.
Martin Blom Hansen: resonator, elguitar & vokal
Karsten Holm: akustik guitar og vokal

Genre:
Rytmisk
Rock
Temaer:
Kirkekoncerter
Musikgudstjenester
Opsætning:
Band

U2, KIRKEKONCERT OG GUDSTJENESTE

Det irske rockband U2’s musik har i snart tre årtier betaget hele verden. Hvad færre ved er, at U2’s tekster og deres indhold altid har været stærkt påvirket af tro og Biblens ord.

Det danske orkester, Die Herren, har siden 1991 turneret med U2’s musik og spillet over 1700 koncerter.
 Det hele startede tilbage i 2005, hvor den første U2-gudstjeneste blev afholdt i Herning kirke – altså en gudstjeneste bygget op omkring Biblens ord i forhold til U2’s tekster og så selvfølgelig U2’s sange.

Die Herren har deltaget i arrangementer lige fra helt små landsbykirker med en enkel scene og lyssætning til de allerstørste domkirker med avancerede og storslåede lyd- og lysproduktioner.

Genre:
Rytmisk
Jazz
Temaer:
Familiekoncert
Koncert for børn
Musikgudstjenester
Opsætning:
Band

FORRYGENDE BØRNEMUSIK FOR DE 0-5-ÅRIGE

Et band for de mindste? Kan man det? Jep! Babybandet er designet i størrelse ekstra small, og de spiller for såvel gående som kravlende børn ???? Sangene er skrevet med motoriske øvelser, som man kan tage med hjem i stuen og på puslebordet.
Babybandet har sat sig for at bringe musik til alle hjem i Danmark, og de starter med de allermindste ????

 

Genre:
Rytmisk
Temaer:
Familiekoncert
Koncert for børn
Opsætning:
Band

DE SMÅ TÆNKER OGSÅ STORE TANKER

Ann & Aberne tager til denne koncert fat i de mere tænksomme numre om etik og moral i børnehøjde. Emnerne er venskab og svigt, kærlighed og det at miste. Ann & Aberne spiller sange, som ikke bare skal lyttes til, men som også indbyder til leg og gætterier, fantasi og eftertænksomhed. Koncerten byder på en aktiv dialog mellem børn og orkester på gulv og scene.

Ann & Aberne har spillet en hav af koncerter på festivaler, til byfester og ved firmaarrangementer, på biblioteker, skoler og i børnehaver rundt i landet i 20 år. På bandets fem CD-udgivelser har Ann & Aberne formået at lave en stribe iørefaldende sange, der rammer børnene og beskriver deres virkelighed og hverdag. Musikken er rock, reggae og pop.

Genre:
Rytmisk
Andet
Temaer:
Julekoncerter
Opsætning:
Band
Pressemateriale: Download (zip)

EN STEMNINGSFULD KONCERT MED EN AF LANDETS DEJLIGSTE STEMMER

Oplev en stemningsfuld koncert med en af landets dejligste stemmer smukt bakket op af Ole Kibsgaard på guitar og sang. Det musikalske makkerpar spiller et udpluk af sange, som har krydset deres veje eller inspireret dem.

Ud over sange fra deres bagkatalog, som f.eks. James Taylors smukke ballade “Shower The People”, spiller de også egne kompositioner fra nogle af de mange solo-cd’er, som både Kaya og Ole har udgivet, samt et lille udpluk af Burt Bacharachs hits.
Der vil være sange fra nogle af de forestillnger, Kaya har medvirket i. Bl.a. Woyzeck, med musik af Tom Waits, og sange, der i det hele taget har givet inspiration og glæde til Kaya og Oles musikalske liv.

Koncert i Kirken Aps – Langelinie 20, 5230 Odense M – CVR.nr: 42378518