Logo
Genre:
Rytmisk
Temaer:
Fællessang
Kirkekoncerter
Konfirmationsgudstjenester
Musikgudstjenester
Opsætning:
Duo

KIRKECOVERS TIL KONFIRMANDGUDSTJENESTEN

Oplev unikke fortolkninger af kendte kunstnere som Beatles, Seebach, Nephew, Coldplay m.fl. nøje tilpasset kirkerummets akustik og stemning. Der er mulighed for at booke Søren Okholm solo eller sammen med nogle af Danmarks bedste musikere – alt efter arrangementets størrelse.

SUSANNE HOLST, SOGNE- OG UNGDOMSPRÆST

“Jeg har arbejdet sammen med Søren Okholm i forbindelse med konfirmandarrangementer og rockgudstjenester. Det har været et meget konstruktivt samarbejde. Søren Okholm har en god evne til at lytte sig ind og forstå den sammenhæng. Søren Okholm og band har høstet mange roser ved deres optræden.”.

Genre:
Rytmisk
Folk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Band

MEGET VELEGNET TIL EN MUSIKGUDSTJENESTE

Med nyt materiale og efter en veloverstået barsel for vores forsanger, er Nordens Tone nu igen klar til at give koncerter, og det ville være en stor glæde at besøge (eller genbesøge) din kirke. Vi har i snart 10 år spillet over 250 koncerter og turneret i Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Tjekkiet – og på Ålandsøerne. Af de koncerter har ca. 100 været i kirker i Danmark og udlandet, og kirkerummet har vist sig at være særligt velegnet til vores musik, der som altid består af sange fra alle de nordiske lande sunget på originalsproget af vores sangerinde Jullie Hjetland. Nordens Tone er også meget velegnet til en Musikgudstjeneste.

Jullie Hjetland: Vinder af 2 DMA-statuetter for bedste sanger. Er lige nu aktuel med som sanger/skuespiller i teaterforestillingen “Troen og Ingen” med musik af Søren Huss

Hans Mydtskov: Mangeårigt medlem af succesgruppen Serras. Lektor på Det Syddanske Musikkonservatorium

Torben Bjørnskov: Mere end 200 kirkekoncerter med Lillian Boutté igennem 20 år. Lektor på Det Jyske Musikkonservatorium

Pojken Flensborg: Organist i Uldum og Langskov Kirker. Medlem af Den Nye Salmetrio. Underviser på Det Syddanske Musikkonservatorium

Nordens Tone
Genre:
Rytmisk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Band

NOMADER MED HJEMVE SAMLER KIRKERUMMET

Man skal ikke lytte længe til Nomader med Hjemve, før det fornemmes, at bandet tackler emner, der adskiller sig markant fra normen i dansk rock. Som lytter bliver man hevet ind i en usminket, poetisk beåndet fremstilling af livet, som det nu engang udfolder sig her på planeten.
Hans Kristian Bang skriver teksterne og Michael Mendel Stern synger sangene med en overbevisende blanding af sårbarhed og fandenivoldskhed, understøttet af Jacob Kolkur: guitar, kor og Jesper Bo Hansen: guitar, keys og kor.

Nomader med Hjemve har spillet en række kirkekoncerter med stor succes.
Formatet er akustisk understøttet af klangfarver fra elektrisk guitar, som passer godt ind i kirkens åbne rum.

NICOLAJ STUBBE HØRLYCK, BØRNE- OG UNGDOMSPRÆST

“Nomader med Hjemve spillede i Brorsons Kirke i Januar 2015 til aftengudstjeneste Brorsons After Dark. Jeg oplevede at deres musik og tekster passede virkelig godt ind i kirkens rum. De melodiske klange skabte en helt unik stemning og de dybe eksistentielle tekster var nemme at forbinde med forskellige temaer indenfor kristendommen.”.


BIRGITTE KRAGH ENGHOLM, PRÆST VED MATHÆUS KIRKE, VESTERBRO, KBH

“”….Nomader med Hjemve samler kirkerummet så det både står urokkeligt fast som altid og så det bliver helt helt nyt.”

”En temaaften om sorg, tab og krise blev på smukkeste vis vævet sammen, pakket ind og afrundet af Nomadernes både blide og kraftfulde musikalske univers. Intensitet, nærvær og hudløse ord vævede sig ind i den stemning, der var i rummet”.

Genre:
Rytmisk
Jazz
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Duo

UNGE JAZZTALENTER I INTIM DUO

Marie Mørck og Lasse Mørck har slået sig sammen i en utraditionel vokal/kontrabas-duo. Ud over en fælles forkærlighed til jazztraditionen deler de også efternavn og besidder hver især personligheder, der tydeligt stråler igennem deres musiceren.

De spiller både egne kompositioner og gamle jazzklassikere, alt sammen udført med overskud og velspillet snilde og elegance.

Instrumenteringen, sat sammen med musikernes ligefremhed og nærvær, danner grund for både varme, intimitet og masser af overraskelser i musikken, som ender ud i en regnbuefarvet og bevægende koncertoplevelse.

Mørck & Mørck - "Marvellous Moon"
Genre:
Salmer
Rytmisk
Foredrag
Temaer:
Foredrag
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Duo

EN AF LANDETS MEST ELSKEDE SANGERE OG SANGSKRIVERE

Lige fra begyndelsen af 80’erne, som medlem af popgruppen Tøsedrengene, og til i dag, har hun og hendes sange været en del af dansk kultur. Alle aldersklasser, og mennesker fra alle egne og dele af Danmark har igennem årtier mødtes omkring de sange, hun har skrevet og fortolket.
Anne Dorte har været en kendt og værdsat gæst i danske kirker siden hun i begyndelsen af 00’erne udgav to albums med traditionelle danske sange og salmer: ”Fred hviler over land og by” og ”Så stille som sne” De to albums fik stor succes, og det var naturligt at søge ud i kirkerne for at mødes med publikum om sangene.

Siden har Anne Dorte flittigt optrådt i danske kirker med sin duo bestående af pianisten Jesper Bo Hansen og guitaristen Johannes Nørrelykke. I dag med et repertoire der både indeholder hendes egne klassiske hits og sange, og et udvalg af sange fra den danske sang og salmeskat tilpasset årstiden.

En kirkekoncert med Anne Dorte Michelsen er et stykke dansk kultur, med sange som vi kan mødes om og genkende os selv i. Med inderlighed, fortælleglæde og et strejf af humor.

Musikalsk Foredrag: Hvem kan forklare en solnedgang?

En aften med Anne Dorte Michelsen.

De fleste kender Anne Dorte Michelsens sange og tekster.
I  årtier har de besunget det liv vi deler, og ind imellem også kæmper med hver for sig. I sit musikalske foredrag: ‘Hvem kan forklare en solnedgang?’ fletter Anne Dorte Michelsen sine egne sange og historierne bag, sammen med troen, mødet med Gud i musikken, og i salmerne. Det er historien om, hvordan hun helt fra barndommen fandt trøst og styrke i musikken. Både i sin egen musik, og tidens rock og popmusik. Men i lige så høj grad i de traditionelle danske sange og salmer. Og det er fortællingen om, hvordan sangene, både de ‘nye’ og de ‘gamle’ gennem årene ledte hende på sporet af troen og kirken. Det er beskrivelsen af sammenfaldet mellem den enkle og dybe ro og genkendelse, der kan folde sig ud i en sang, og så mødet med den større sammenhæng i troen og salmerne.

  • Hvordan kan denne tro finde en plads i vores moderne liv?
  • Hvordan kan vi åbne hjertet for nåden og mysteriet?
  • Hvordan giver vi os over til troen og alt det vi ikke kan forklare, men snarere fornemme, end forstå?
  • Er der et enkelt svar, eller findes svaret og bærebølgen i netop musikken?

Denne aften er ikke en koncert, men en fortælling,  med små musikalske eksempler, og en lejlighed til et intimt og personligt møde med mennesket bag sange, de fleste har lyttet  til, mange har følt sig rummet i, og ramt af, og stort set alle har danset til og sunget med på.

Genre:
Salmer
Rytmisk
Folk
Temaer:
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Duo

Lunau&Sund moderne viser

Duoen Lunau&Sund spiller tidløse sange fulde af historiefortælling og komplekse kompositioner. Musikken kan placeres i et krydsfelt mellem folkeviser og sanger-sangskriver traditionen og er karakteriseret ved en stærk tilstedeværelse af ro og integritet.

Trine Lunau synger, Peter Sund spiller guitar, og det enkle set-up giver plads til de raffinerede sange samt fortællingerne mellem musikken.

Genre:
Salmer
Rytmisk
Temaer:
Familiekoncert
Koncert for børn
Opsætning:
Duo

ER DER MUSIK I KIRKEN? – KONCERT FOR BØRN OG BARNLIGE SJÆLE

Kalle (kendt fra Ramasjang) og Fredrik (organist i Buddinge Kirke) møder hinanden i musik og sjov for at finde ud af om der nu virkelig er musik i kirken…?

I højt tempo og med masser af musikglæde spilles, synges og undersøges noget af den musik der bliver brugt i kirker. Alt fra liturgisk sang til gospel kommer under kærlig behandling af to energiske musikanter.

Fredrik guider Kalle rundt i kirken i en musikalsk rundvisning der starter ved orglet som bliver fremvist i børnehøjde. Børnene bliver indraget i rytmer og sang. Nogle modige børn kan ligefrem få lov til at dirigere et lille musikforløb med hjælp fra Fredrik og Kalle.

Hvis det er muligt samarbejder Kalle og Fredrik gerne med kirkesangere/kirkekor, børnekor, gospelkor og præsten. Titlen på koncerten spørger spøgefuldt. Efter koncerten håber vi dog at ingen er i tvivl om at der er musik i kirken!.

Kalle & Fredrik – Er Der Musik i Kirken?
Genre:
Rytmisk
Jazz
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Duo

EVERGREENS, JAZZSTANDARDS & GODE SALMER FRA DEN DANSKE SANGSKAT

Herlig duo-jazz i spontant sammenspil med fokus på gode melodier
. Spillet af to af landets fornemste musikere. Bassisten Jens Jefsen i samspil med pianisten Martin Schack. Duoen spiller med ægte lyttende følsomhed og er altid parate til at gå på opdagelse i musikken.

Martin Schack
 er en højt renommeret pianist med bopæl i Ribe og hele Danmark som sin arbejdsplads. Blandt hans egne udgivelser finder man flere albums med titlen ’Jazz På Dansk’. Martin spiller lydhørt med levende rytmik samt med en udpræget sans for både spændende og logiske harmoniseringer.

Jens Jefsen
 hører til blandt eliten af danske jazzbassister og har gennem mange år vundet anerkendelse for sit lyriske og lydhøre spil, som er bredt funderet i en personlig stil, der altid nurser øjeblikkets musik. Spillede i 70erne og 80erne med mange trendsættende amerikanske musikere, som var på gæstevisit i Danmark. Nu med adskillige solo-albums i bagagen.

Genre:
Rytmisk
Folk
Temaer:
Familiekoncert
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Pressemateriale: Download (zip)

CARSTEN KNUDSEN PÅ UKULELE

Carsten Knudsen fra De Nattergale har spredt glæde med smukke sprøde toner fra sin ukulele ikke bare i Danmark men også udenlands. Han kan også kaldes Hofleverandør, for han spillede ukulele for dronningen på hendes 70 års dag.

At spille solo ukulele (uden sang) er en sjælden ting i Danmark. Ukulelen har bragt ham på eventyr til Blue Mountain Ukulele Festival i Australien og Sibelius Museet i Turku. I Danmark har han spillet på Jazzfestivaller og har udført adskillige koncerter i kirker og kulturhuse.

Koncerten veksler mellem det meditative og det folkelige med historier og pudsige indfald undervejs i koncerten. Repertoiret veksler mellem evergreens og Carstens Knudsen egne kompositioner. Here Comes The Sun, Volare , Bella Notte bare for at nævne at par af dem der kunne være på programmet..

Koncerter afholdt i: Fløng kirke. Kildebrønd Kirke, Ovsted kirke Tebstrup, Stenlille kirke, Gyngen Århus, Ukulele festival i Oslo, Svinninge kirke, Køge Ukulele festival, Foyeen Musikhuset Århus, Herskind kirke, Bar Hikoru Tokyo, Ukulele Club Stockholm, Ukulele Club Helsinki ………..

Citat fra Rootzone anmeldelse af CD:
“Carsten Knudsen kan sit kram og forstår at få mange forskellige klange, toner og melodier ud af ukulelen, så trods de mange numre bliver det ikke ensformigt at lytte til.”Latency” og ”Seize the day” er et par smukke numre, som er værd at lytte til. Men især med de mere muntre toner i ”Flabbergasted”, ”Hot and Spicy” eller ”The Drunken Moose” beviser Carsten Knudsen ukulelens mange nuancer. For han styrer de fire strenge med suveræn hånd og får det optimale ud af det lille instrument.”

Ukulele, Uddrag fra koncert Svinninge kirke 16, dec 2018
Genre:
Rytmisk
Temaer:
Foredrag
Kirkekoncerter
Opsætning:
Band

”CASH I KIRKEN EN MUSIKALSK FORTÆLLING”

Engle og dæmoner blander sig med countrymusik og amerikansk musikhistorie, når sangeren Karsten Holm & band leverer ”Cash i kirken”. En musikalsk fortælling om Johnny Cash og den evige kamp mellem det religiøse og tilværelsens skyggesider, der var en enorm drivkraft for ham som kunstner.

”Cash i kirken” handler om Johnny Cash og de indre kampe, han hele sit liv udkæmpede, og som udmøntede sig i de formidable sange og fortolkninger, han efterlod til denne verden. Karsten Holm fortæller om Cash’ tro, hans dæmoner, stofferne og alkoholen, hans kamp for at holde misbruget nede – den evige kamp mellem det gode og det onde.

Karsten Holm, vokal, guitar
Bjørn Bønne Petersen, kontrabas og kor
Martin Blom, diverse guitarer og kor
Knud Erik Fuddi Steengaard, violin og kor

”BEATLES I KIRKEN PÅ ÅNDELIG REJSE MED THE BEATLES”

Koncertfortællingen “Beatles i kirken” fortolker nogle af de stærke og eftertænksomme Beatles-sange og fortæller om dengang, John, Paul, George og Ringo søgte mod øst for at finde svar på de helt store spørgsmål.

Blandt de sange, der kom ud af opholdet i Indien, var George Harrisons “While My Guitar Gently Weeps”, Paul McCartneys “Mother Nature’s Son”, Ringo Starrs “Don’t Pass Me By” og John Lennons “Across the universe”
Publikum bliver dog ikke snydt for sange fra tidligere Beatles-perioder. For eksempel “In My Life”, “Eleanor Rigby” og “Dr. Robert.” Og der er også gjort plads til hittet Can’t Buy Me Love.”

Knud Erik Fuddi Steengaard: violin, basviolin, mandolin & vokal
Bjørn Bønne Petersen: kontrabas, elbas, sitar, & vokal m.m.
Martin Blom Hansen: resonator, elguitar & vokal
Karsten Holm: akustik guitar og vokal

Koncert i Kirken Aps – Langelinie 20, 5230 Odense M – CVR.nr: 42378518