Logo
Genre:
Foredrag
Temaer:
Fællessang
Opsætning:
Solo

CHRISTIAN DYRST

Der bydes på kendte og ukendte fællessange, pejlinger i tid og retning, afstikkere og forbindelser. Fortællinger om bogen. Fortællinger om sangene.

– og om hvorfor det lige er dem….

– og naturligvis klaverakkompagnement.

Christian Dyrst
Strejftog i højskolesangbogen (Evt strejftog i den NYE højskolesangbog) Christian Dyrst vil fortælle om Højskolesangbogen og dens oprindelse. Han vil give nogle bud på hvorfor den er her, hvorfor den ser ud som den gør og hvad det er for tanker i højskolebevægelsen, der fostrer sådan en sangbog. Hvad er folkelig sang i grunden for en størrelse. Og så skal der naturligvis synges. Ingen tvivl om det. Det er sundt for fællesskabet, eftertanken og åndedrættet. Andre Overskrifter: Hvorfor skal vi synge? Hvad er fællessangen er for en størrelse, hvorfor er den her og hvad den er godt for. Den Fynske Sang… En aften med fynske sange, fynske historier, Carl Nielsen og fynske finurligheder… Christian Dyrst, er statspr. musikpædagog, korleder, komponist og seminarielærer på Den frie Lærerskole i Ollerup, skriver selv kormusik og musik til folkelige sange.

Genre:
Rytmisk
Foredrag
Temaer:
Foredrag
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo

EN SANGSKRIVERS BEKENDELSER

Koncertforedrag ved Marcus Winther-John

  • Hvordan endte sangen, Sanne Salomonsen havde frabedt sig, som hendes nyklassiker ”Hjem”?
  • Hvilke to brud i Tim Christensens liv skabte grundlaget for sangen ”King’s Garden”?
  • Hvordan skriver man et hit?

Marcus har skrevet sange til alle fra Christopher til Sys Bjerre og fra X Factor-vindere til japanske boybands. Med koncertforedraget En sangskrivers bekendelser giver han et sjældent indblik i livet som sangsmed og stjernernes fortrolige. Vi får historierne bag de kendte sange og hører dem i intime akustiske udgaver.

Marcus startede som forsanger i bandet Inside The Whale og har siden da rejst verden tynd som sangskriver, turneret som kapelmester for Peter Belli, og sidste år debuterede han som forfatter med Skriv hits & sælg dem. For nylig fulgte han op med beretningen om Peter Bellis afskedsturné, Kapelmesterens Dagbog.

Genre:
Salmer
Rytmisk
Foredrag
Temaer:
Foredrag
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Solo
Duo

EN AF LANDETS MEST ELSKEDE SANGERE OG SANGSKRIVERE

Lige fra begyndelsen af 80’erne, som medlem af popgruppen Tøsedrengene, og til i dag, har hun og hendes sange været en del af dansk kultur. Alle aldersklasser, og mennesker fra alle egne og dele af Danmark har igennem årtier mødtes omkring de sange, hun har skrevet og fortolket.
Anne Dorte har været en kendt og værdsat gæst i danske kirker siden hun i begyndelsen af 00’erne udgav to albums med traditionelle danske sange og salmer: ”Fred hviler over land og by” og ”Så stille som sne” De to albums fik stor succes, og det var naturligt at søge ud i kirkerne for at mødes med publikum om sangene.

Siden har Anne Dorte flittigt optrådt i danske kirker med sin duo bestående af pianisten Jesper Bo Hansen og guitaristen Johannes Nørrelykke. I dag med et repertoire der både indeholder hendes egne klassiske hits og sange, og et udvalg af sange fra den danske sang og salmeskat tilpasset årstiden.

En kirkekoncert med Anne Dorte Michelsen er et stykke dansk kultur, med sange som vi kan mødes om og genkende os selv i. Med inderlighed, fortælleglæde og et strejf af humor.

Musikalsk Foredrag: Hvem kan forklare en solnedgang?

En aften med Anne Dorte Michelsen.

De fleste kender Anne Dorte Michelsens sange og tekster.
I  årtier har de besunget det liv vi deler, og ind imellem også kæmper med hver for sig. I sit musikalske foredrag: ‘Hvem kan forklare en solnedgang?’ fletter Anne Dorte Michelsen sine egne sange og historierne bag, sammen med troen, mødet med Gud i musikken, og i salmerne. Det er historien om, hvordan hun helt fra barndommen fandt trøst og styrke i musikken. Både i sin egen musik, og tidens rock og popmusik. Men i lige så høj grad i de traditionelle danske sange og salmer. Og det er fortællingen om, hvordan sangene, både de ‘nye’ og de ‘gamle’ gennem årene ledte hende på sporet af troen og kirken. Det er beskrivelsen af sammenfaldet mellem den enkle og dybe ro og genkendelse, der kan folde sig ud i en sang, og så mødet med den større sammenhæng i troen og salmerne.

  • Hvordan kan denne tro finde en plads i vores moderne liv?
  • Hvordan kan vi åbne hjertet for nåden og mysteriet?
  • Hvordan giver vi os over til troen og alt det vi ikke kan forklare, men snarere fornemme, end forstå?
  • Er der et enkelt svar, eller findes svaret og bærebølgen i netop musikken?

Denne aften er ikke en koncert, men en fortælling,  med små musikalske eksempler, og en lejlighed til et intimt og personligt møde med mennesket bag sange, de fleste har lyttet  til, mange har følt sig rummet i, og ramt af, og stort set alle har danset til og sunget med på.

Koncert i Kirken Aps – Langelinie 20, 5230 Odense M – CVR.nr: 42378518