Logo
Genre:
Rytmisk
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Band

NOMADER MED HJEMVE SAMLER KIRKERUMMET

Man skal ikke lytte længe til Nomader med Hjemve, før det fornemmes, at bandet tackler emner, der adskiller sig markant fra normen i dansk rock. Som lytter bliver man hevet ind i en usminket, poetisk beåndet fremstilling af livet, som det nu engang udfolder sig her på planeten.
Hans Kristian Bang skriver teksterne og Michael Mendel Stern synger sangene med en overbevisende blanding af sårbarhed og fandenivoldskhed, understøttet af Jacob Kolkur: guitar, kor og Jesper Bo Hansen: guitar, keys og kor.

Nomader med Hjemve har spillet en række kirkekoncerter med stor succes.
Formatet er akustisk understøttet af klangfarver fra elektrisk guitar, som passer godt ind i kirkens åbne rum.

NICOLAJ STUBBE HØRLYCK, BØRNE- OG UNGDOMSPRÆST

“Nomader med Hjemve spillede i Brorsons Kirke i Januar 2015 til aftengudstjeneste Brorsons After Dark. Jeg oplevede at deres musik og tekster passede virkelig godt ind i kirkens rum. De melodiske klange skabte en helt unik stemning og de dybe eksistentielle tekster var nemme at forbinde med forskellige temaer indenfor kristendommen.”.


BIRGITTE KRAGH ENGHOLM, PRÆST VED MATHÆUS KIRKE, VESTERBRO, KBH

“”….Nomader med Hjemve samler kirkerummet så det både står urokkeligt fast som altid og så det bliver helt helt nyt.”

”En temaaften om sorg, tab og krise blev på smukkeste vis vævet sammen, pakket ind og afrundet af Nomadernes både blide og kraftfulde musikalske univers. Intensitet, nærvær og hudløse ord vævede sig ind i den stemning, der var i rummet”.

Koncert i Kirken Aps – Langelinie 20, 5230 Odense M – CVR.nr: 42378518