Logo
Genre:
Rytmisk kor
Gospel
Temaer:
Fællessang
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Musikgudstjenester
Opsætning:
Kor

TRADITIONEL OG NYERE GOSPEL

Able Gospel Choir består af 25 øvede og engagerede sangere, der leverer glæde, god energi og musik af høj kvalitet.
I spidsen for koret står korleder Anette Lynghøj og ved klaveret sidder Pernille Arenfeldt. Både Anette og Pernille er dygtige og ambitiøse og får det bedste frem i koret. Til koncerterne er koret ofte ledsaget af trommeslager og bassist; to erfarne musikere, der er vant til at spille sammen og som er gode til at sætte swing i forestillingen.

Korets repertoire er præget af swing, jazz og pop blandet med toner fra den traditionelle amerikanske gospelstil.
Gospel betyder ”det glade budskab” og dette kan mærkes i vores optrædener.
Selv om koret favner bredt, er de stadig tro mod den traditionelle gospelånd og leverer budskaber om næstekærlighed, kærlighed og fællesskab.

Er i interesseret i en mere oplysende aften om gospel, tilbyder vi også foredragsaftener. Her får du en aften med et mix af foredrag og musikalske indslag med Able Gospel Choir.

Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan sætte sang og musik til din idé.”.

Genre:
Rytmisk
Rytmisk kor
Temaer:
Fællessang
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Konfirmationsgudstjenester
Musikgudstjenester
Opsætning:
Duo

Fællessangsgudstjeneste - Præsten, pianisten og popsangerinden

Præsten, pianisten og popsangerinden

Fællessang har for alvor fået fat i de fleste. DR’s store indsats i 2020 har medvirket til, at vi har genopfundet glæden ved at synge sammen over hele landet. Derfor tilbyder vi nu kirker at gøre noget særligt for jeres kirke og jeres menighed ved at bringe fællessang ud til hele landet.

Sangerinde Gitte Degn og pianist Kasper Daugaard har i mange år afholdt fællessangsgudstjenester flere gange månedligt i en af Københavns største kirker med så stor tilslutning, at det på mange aftener har været over 1000 mennesker i kirken for at deltage i deres fællessangsgudstjenester i samarbejde med kirkens egen præst.

Fællessangsgudstjenester er gudstjenester, som vi kender det med klassiske elementer som bl.a. bøn, prædiken og velsignelse, men salmerne er ved denne lejlighed erstattet med sange fra kendte artister – Beatles, Queen, Anne Linnet, Adele eller Rasmus Seebach.

Erfaringen viser, at der kan udledes mange, evigtgyldige kristne budskaber og værdier fra disse artisters sange, som håb, fortabelse, søgen, kærlighed m.v. samtidig med, at det kan blive en anderledes gudstjeneste med plads til både åndelighed og fordybelse bundet elegant sammen af sange, som er kendt og elsket af mange.

Gitte Degn og Kasper Daugaard sørger for at guide alle igennem den musikalske del af gudstjenesten, og gudstjenestens præst står for at binde det kristne budskab sammen med sangene i den udstrækning, som I finder det bedst.

Gitte Degn – Sang
Uddannet rytmisk sangerinde fra Det Jyske Musikkonservatorium og ejer af sang- og kursusvirksomheden House of Singing. Hun har speciale i fællessang/sangteambuilding med virksomhedsgrupper og samarbejder med mange forskellige virksomheder, bl.a. NCC, Saxobank, Lundbeck og Novo Nordisk.

Kasper Daugaard – Piano
Konservatorieuddannet pianist, bl.a. kendt fra bandet Lukas Graham, hvor han var fast mand bag tangenterne i en lang årrække. Han har dermed været medvirkende til den største danske musiksucces nogensinde og har spillet koncerter over hele kloden for millioner af mennesker.

Genre:
Rytmisk
Rytmisk kor
Temaer:
Kirkekoncerter
Opsætning:
Kor

SKANDINAVISK VOKALGRUPPE MED LATINAMERIKANSKE RYTMER

Vokalgruppen Kolorit synger et sprudlende og anderledes repertoire, der består af en kombination af latinamerikansk og nordisk kormusik. Argentinsk tango, cubansk son, danske salmer, folkeviser og svensk visetradition – Kolorits repertoire forener de latinamerikanske rytmer og fremmedartede klange med nye, spændende fortolkninger af vores egne nordiske salmer og sange.

Ved koncerten er musikken bundet sammen af korte og billedrige introduktioner til hver af satserne, som gør publikum i stand til at spejle sig i sanges tema og tillægge den personligt indhold.

Kolorit har vundet flere internationale priser og har repræsenteret Danmark ved korfestivaler i hele verden. Kolorit består af 18 sangere og dirigent Niels Græsholm. Under koncerter synger Kolorit uden noder og på originalsprog, uanset om det er cubansk, argentinsk, venezuelansk, svensk eller dansk. Gruppen holder til på Østerbro i København.

THORBJØRN SJØGREN, POLITIKEN

“Søndag aftens koncert i den smukke sal oven på Trinitatis var første gang, koret Kolorits og mine veje krydsedes. Står det til mig bliver det ikke sidste gang.”.

Genre:
Rytmisk
Rytmisk kor
Temaer:
Julekoncerter
Kirkekoncerter
Opsætning:
Ensemble

EN SUPERSWINGENDE VOKALGRUPPE PÅ INTERNATIONALT NIVEAU

Singers er Danmarks allerbedste af slagsen! De skiller sig ud ved at have ikke bare én men seks fremragende solister, deres helt egen lyd, stil og udstråling. Kun ved hjælp af stemmens magiske kraft – sang, klang og mundpercussion – betager Singers publikum med overbevisende, overraskende og superfunky fortolkninger af de bedste popklassikere.

Koncert i Kirken Aps – Langelinie 20, 5230 Odense M – CVR.nr: 42378518