featured image

Brorsons After Dark // Bjergprædiken -et moderne ora(p)torium

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
torsdag, 25. januar 2018
21:00 - 22:00

Brorsons Kirke
Rantzausgade 49
2200 København

Links

 Se på facebook

 Find billetter


Brorsons After Dark er et mødested for mennesker, der er nysgerrige på tro og eksistens. Her møder kirkens gamle rum og traditioner bandets musik og tekster. Vi undersøger, hvordan der kan skabes en forbindelse mellem musikkens univers og kristendommens budskab. Brorsons After Dark har karakter af både gudstjeneste og koncert. Det er en stemningsfuld aften hvor musik, ord og ritualer går op i en højere enhed.

Der er altid fri entre til Brorsons After Dark og efterfølgende er der bar i kirkens krypt, hvor du kan møde musikere, præst og kirkens frivillige.

************************************************************

Denne aften præsenteres Bjergprædikenen. En af de største og mest berømte taler i Det ny Testamente, som nu er gendigtet og sat i musik af musiker og rapper Kristian ”UFO” Humaidan og organist Karsten Hermansen. Der er tale om en kombination af rap og enkle sange i stil med nyere højskolesange, som rappes af Humaidan og synges af operasanger Edda Meyer. Fløjtenist Linnéa Villén akkompagnerer sammen med Karsten Hermansen, som spiller klaver og samtidig er sangsolist. De fire bakkes op af medvirkende lokale korsangere fra Brorsons Kirkes kor SonSound, som har arbejdet med materialet forud for denne aften.

Rapper og sangskriver Kristian Humaidan, f. 1981, har siden tiden i den populære rapduo “UFO Yepha” været vidt omkring på det, han selv kalder en musikalsk pilgrimsrejse. Hans anmelderroste seneste album “Stjernesprog” tager favntag med nogle af de helt store spørgsmål i livet, og formidler et budskab om kærlighed og fællesskab; selvransagelse, tilgivelse og troen på noget guddommeligt. Bjergprædikenen kan ses som en fortsættelse af denne rejse i et samarbejde med musikere med klassisk baggrund. Resultatet er overbevisende – og overraskende.