• tamra

AMERIKANSK GOSPEL OG AMERIKANSKE SPIRITUALS, HYMNER OG BALLADER

Tamra Rosanes
Tamra Rosanes, Danmarks amerikansk fødte countrydronning, medvirker i et nyt musikalsk koncept Hallelujah Special, hvor hun synger amerikansk gospel og amerikanske spirituals, hymner og countryballader. Hun har slået sig sammen med to spændende, originale musikalske personligheder. J. Tex – Jens Einer Sørensen, som spiller guitar, banjo, violin og mundharpe, og som er kendt fra Americana og countrymiljøet. Og Tim Kristensen – kendt fra Rockabilly og countrymiljøet – på kontrabas.


Hallelujah Special

“Med Hallelujah Special vil vi tage folk med på en tur gennem USAs sangskat på vores egen måde. Med følsomhed, med kant og med kærlighed til musikken og dens betydning for USAs historie. Hallelujah Special byder bl.a. på Hank Williams simple og gospelinspirerede sange, sorte slave-gospelsange som Go Tell it On the Mountain, hvide spirituals som Poor Wayfaring Stranger og Life´s Railroad to Heaven og countrysange af Johnny Cash og Patsy Cline”, fortæller Tamra Rosanes.

“Vi håber, at HALLELUJAH SPECIAL vil synge publikum glad og varm med nærvær, følsomhed og festlighed – og få kirken til at stråle af energi og stor musikalitet”, siger Tamra Rosanes.

Send forespørgsel