• Lysdal & Hemmer

Svenske sange m.m.

Lysdal & Hemmer
Sammen skaber duoen et helt nyt lydunivers omkring Cornelis Vreeswijk-sange som “Balladen om Fredrik Åkare och Cecilia lind”, sange fra mesterværket Jazz på Svenska med Jan Johansson og den mere end 500 år gamle folkevise “Till Österland vil jag fara”. Derudover vil man kunne høre nye versioner af Lysdals stærkt anmelderroste bagkatalog; musik, der med udgangspunkt i hans stærke tekster, fører lytteren fra tango til folk og ballader.
Varm og stemningsfuld musik i kirkerummet bliver undervejs krydret med gode historier og humor.

Jens Lysdal
født i Sverige af danske forældre, regnes af anmeldere både herhjemme og i udlandet for en af
Skandinaviens bedste guitarister og er samtidigt en af landets store
 og personlige stemmer. Han har inden for det sidste år både som musiker og sangskriver været mednomineret til en amerikansk Grammy og fået sit album Easy Heart nomineret til bedste folk-udgivelse i Tyskland.
Han har to gange – som eneste ikke-svensker – spillet til Cornelis Vreeswijk-dagen på den legendariske Mosebacke i Stockholm og
dannede i 15 år duo med Cornelis’ danske bassist Hugo Rasmussen, med hvem han udgav det dobbelt DMA-nominerede album Keep the light in your eyes.
Han har udgivet syv albums i eget navn og udkom i 2016 med Landet – sit første solo- album på dansk – med bl.a. radio-hittet “Masser af tid”.

Dan Hemmer
bliver ofte kaldt Danmarks orgeltroldmand pga. sit unikke og personlige spil og musikalske overskud. Han har i mange år spillet med toppen af dansk musik og har netop indspillet og været på sin anden turné med verdensstjernen og trommelegenden Steve Gadd (Paul Simon, Frank Sinatra, Paul McCartney, Eric Clapton) og spiller fast med bl.a. Povl Dissing, Billy Cross og Anne Dorte Michelsen.
Han er organist i flere kirker på Sjælland og vil bl.a. spille på kirkeorglerne til koncerterne.

 

Helene Rasmussen – Kirke Hyllinge Kirke

“Jens Lysdal og Dan Hemmer gjorde i januar måned, takket være en meget inspireret, og indlevet koncert, en ganske almindelig søndag i Kirke Hyllinge kirke til noget helt særligt.
Det fine samspil mellem Jens Lysdal på guitarer og sang og Dan Hemmer på kirkeorgel – og ikke mindst mellem musikerne og publikum – fyldte rummet og sindet, så man gik stærkt opløftet og
beriget derfra. Det var en koncert med et skyhøjt musikalsk niveau, humor, intensitet og ekspressivitet.”.

 

Christina Morsing – Bjergsted kirke

“I april havde vi besøg af Jens Lysdal og Dan Hemmer i Bjergsted Kirke.
De medvirkede til, at en fuld kirke fik en fantastisk aften med både alvor og lethed. De tos overlegne forhold til deres instrumenter og indbyrdes samspil, skabte en unik, varm og stemningsfuld scene i kirkerummet og musikken blev undervejs krydret med sjove historier og tør humor.”.

 

Marianne Ljungberg-Jensen – Tveje-Merløse Kirke

“En meget stemningsfuld koncert i Tveje Merløse kirke for fulde huse. Lysdal leverede sangene med sin varme bløde stemme, så teksterne gik rent ind følelsesmæssigt, og understøttede sangenes historier og budskaber med små underfundige kommentarer undervejs. En meget anbefalelsesværdig konstellation som fungerer overordentligt godt i et kirkerum.”.

Send forespørgsel


Andre artister

  • Anja Præst Trio

    Anja Præst Trio

      Helene Rasmussen – Kirke Hyllinge Kirke “Jens Lysdal og...

  • Ann & Aberne

    Ann & Aberne

      Helene Rasmussen – Kirke Hyllinge Kirke “Jens Lysdal og...

  • Annisette

    Annisette

      Helene Rasmussen – Kirke Hyllinge Kirke “Jens Lysdal og...

  • Babybandet

    Babybandet

      Helene Rasmussen – Kirke Hyllinge Kirke “Jens Lysdal og...