• Erik Ørum Von Spreckelsen & Bo Stief

A tribute to Ellington & Armstrong

Bo Stief & Erik Ørum von Spreckelsen
Denne fremragende nye duos kendetegn er en fælles dybtfølt passion for den helt specielle klaver/bas-klang og hele den lange legendariske historie, som de to instrumenter har sammen.

Disse to instrumenter kan skabe en næsten magisk kammermusikalsk stemning, og duo-formatet er perfekt til den spontane kommunikation, som Stief og von Spreckelsen mestrer på fornemmeste vis.

Stief og von Spreckelsens arrangementer af Armstrong og Ellingtons unikke musik favner og udnytter det helt specielle kirkerums atmosfære og skaber glæde, fordybelse og inspiration hos publikum

Erik Ørum von Spreckelsen startede sin karriere i Bob Rockwells kvartet “A Night Out” i 1986. Samtidig skabte han sammen med bl.a. Thomas Blachman og Lennart Ginman gruppen “Page One”, som høstede massiv international succes.

Bo Stief har i over 50 år manifesteret sig som en af de dygtigste bassister i verden og har spillet med mange legendariske jazzmusikere som f.eks. Miles Davis, Ben Webster, Johnny Griffin, Stan Getz og Dexter Gordon.