• CHRISTOFFER HØYER

CHRISTOFFER HØYER MED STRYGEKVARTET


Christoffer Høyer
Christofffer lærte at spille guitar som 7-årig. Som 8-årig skrev han sin første sang, og siden er det blevet til utallige kompositioner. Christoffer har parallelt med sin egen solokarriere levet som professionel sangskriver, tekstforfatter og musik-producer, hvor han bl.a. har skrevet sange og komponeret musik til amerikanske film og tv-serier.

Han har udgivet to albums med sit band, Envelope, som han har turneret med i Skandinavien, England, Belgien og USA. I slutningen af 2012 udkom Christoffers første solo-projekt i eget navn på Warner Music – albummet ”Silent Songs About Things That Don’t Happen”. Det er primært med sange fra dette album, han turnerer med sammen med sin strygekvartet. Men der bliver også listet et par kendte yndlingssange ind her og der. Både fra eget katalog, men også fra andre udvalgte sangskrivere.

Christoffers stemme tindrer følsomt og intenst, mens han sammenkæder beretninger og stemningsbilleder fra et væld af rejser rundt i den ydre og den indre verden. 
Han har et sjældent flair for melodi og tekst. Med strygekvartetten bag sig præsenterer Christoffer på vokal og guitar sangene i deres helt rå essens. Der er ikke en masse produktion at pakke dem ind i, og pudsigt nok fremhæver denne ramme materialets simple kompleksitet, og lader dem skinne klart, stærk og chokerende emotionelt.


Andre artister